Sprogforurening i den politiske debatform
I de senere år er det blevet mere og mere udbredt at præsentere de politiske udmeldinger i en form, som gør det umuligt at forholde sig reelt til de faktuelle fænomener, der sættes i spil i det offentlige rum.
De er tydeligt, at politisk sprog mere og mere bliver udviklet og påvirkes af dygtige kommunikatører – formentlig journalistisk uddannede ressourcepersoner.
Det startede egentlig med Anders Fog, der tydeligt mødte medierne med præfabrikerede drejebogssvar på de spørgsmål, som han forventede ville blive stillet. Hans ministre gik i samme kommunikationsskole. Det genkendelige bestod i, at ministrene og ordførerne fra regeringspartierne havde præfabrikeret 2 – 3 standardsvar, som blev gentaget i en uendelighed også selvom der blev stillet varierede spørgsmål, som ikke lå inden for det forberedte svar. Journalisterne blev trætte og opgivende, da der jo bare kom det samme svar hele tiden, og der blev ikke fundet noget modspil til denne retoriske teknik.
Senere gik øvelsen ud på at præsentere de politiske budskaber i eufemer. Eufemer er et begreb, der dækker over formuleringer, der tilsigter at sløre de negative budskaber ved at vende dem i positivt formulerede vendinger. ”Nålestiksoperationer” kender vi alle som udtryk for en præcision, der slet ikke eksisterer og som dækker over en værre ødelæggelse end vi vil præsentere offentligt.
”Vi skal samle regningen op, så vi kan fortsætte velfærdssamfundet!” Det er jo naturligt for ansvarlige borgere, at hvis der er en regning, så skal den betales. Ingen har spurgt om hvem, der har skabt denne regning og hvordan den er opstået. Regninger betaler man jo. Det er mit gæt, at mere end 90 % af befolkningen slet ikke har noget med denne regning at gøre, som de bliver bedt om at samle op.
”Bankpakker” dækker over, at samfundet betaler for bankernes uansvarlige långivningspolitik til utjekkede lykkejægere. Hvem kan være imod bankpakker, der tilsigter at redde samfundsøkonomien? Hvem ville derimod frivilligt betale for bankernes uansvarlige adfærd? Islændingene havde gennemskuet denne konstruktion.
”Tilbagetrækningsreform” dækker over konkrete nedskæringer i de sociale ydelser for bestemte samfundsgrupper og appellerer til de velfungerende fortrinsvis yngre generationer, der bliver mere og mere vænnet til, at enhver må klare sig selv.
I den forbindelse anføres, at der bliver færre og færre til at finansiere de ældre. Dette argument fremføres på trods af, at de ældre igennem en menneskealder har betalt skat i overdosis og dermed må formodes at have lagt en del midler ind i det offentlige til senere brug. Konstruktionen dækker over, at politikerne rent faktisk har brugt disse penge for længst. Især i de seneste 10 år har regeringen pustet kapital ud og dette især i forbindelse med valgkampe, der jo har til formål at skaffe vælgere.
Fuldt finansierede skattelettelser betyder, at man har skåret ned på nogle udgifter, og givet pengene tilbage til borgerne. Hvordan kan skattelettelser være fuldt finansieret, når der er underskud i regnskabet? Det kaldte man i gamle dage for omfordeling.
NLP har udviklet en lingvistisk model kaldt meta-modellen. Her findes 10 sprogmønstre, der blandt andet anvendes til at gøre sprogets mening tydeligere, men også at forstå meningen i det udtalte. Et af mønstrene handler om, at der i sproget indlægges en række forudsætninger, som, hvis vi ikke gennemskuer dem, vil føre frem til, at enten følger den anden disse forudsætninger, eller også er den pågældende notorisk ubegavet og uansvarlig.
Især Pia Kjærsgaard er vanvittig dygtig til at indlægge sådanne forudsætninger, som skaber præmissen for modstanderen.
”Vi skal standse kriminaliteten!” Ja det er vi jo alle enige om. Med denne begrundelse legitimerer hun så grænsebom og ”den danske mur” på trods af, at eksperter påpeger den ringe effekt.
”Muslimer er farlige”. Ja der findes nogle tusinder, der reagerer på en del uretfærdige tilstande, ud af adskillige millioner af dem.
”Vi må kæmpe for danskheden!” Ja det er dejligt at være dansk, men hvad betyder det? Hendes svar for et års tid siden var ”rødgrød” og Dannebrog. Danmark er igennem tusinder af år blevet inspireret af udenlandsk herkomst og fordi vi har været flinke til at integrere det fremmede i vores egen kultur, er de fremmede blevet mere danske end danskerne selv. Derfor kan hun ikke nærme sig en mere præcis definition af danskheden.
Argumenterne for de stramme regler bygger således på fremstilling af frygt for at blive løbet over ende af de fremmede og at vores land før eller siden bliver stjålet af samme grupper af udenlandsk herkomst. Der er sandsynligvis flere danskere af oprindelig herkomst, der begår kriminalitet og udnytter de sociale regler, men det får en ekstra effektfuld dimension, hvis vi fokuserer på ”de andre”. Danskere er jo ”ordentlige” mennesker!
Sproget har også udeladelser og uspecifikke ord, som politikerne gør flittigt brug af.
”Fast, fair og fornuftig” siger statsministeren. Klinger godt i danske ører, men hvad betyder fast? Hvad er fair? Og hvad er fornuftigt? Alle tre gloser indeholder udeladelser og savner præcision. Refererer fast f.eks. til den overvældende kontrol, som samfundets institutioner er blevet bebyrdet med i de sidste 10 år? Betyder det mere ufleksibel tilgang til regler for borgerne, som vi har set i forhold til f.eks. sammenføringsreglerne?
Fair overfor hvem? Fair i forhold til hvad? Fornuftig for hvem og fornuftig i forhold til hvad?
”Vi er ansvarlige og de andre er uansvarlige” Hvem er vi ansvarlige overfor og hvad tager vi reelt ansvar for? Hvad er uansvarlighed, og har man lov til at bruge det ord, når man selv har dekonstrueret de klassiske danske værdier omkring fællesskab, som tidligere blev kaldt solidaritet og endnu tidligere broderskab?
Summa summarum finder jeg, at det politiske sprog i stigende grad er blevet forurenet og derfor måske ubevidst – det kunne jo tænkes – tjener manipulatoriske formål. Det er sandsynligvis en af de væsentligste årsager til, at befolkningen efter seneste måling har den laveste grad af tillid til politikerne i 30 år.
Bent Hansen
aut.cand.psych.
Dansk NLP Institut
