Blog

Vi får tit spørgsmålet: “Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?”

Svaret er i virkeligheden meget enkelt.

Håndværkeren

En psykoterapeut er en håndværker, der har lært en metode, som er mere eller mindre velegnet til at bistå en klients udviklingsproces.

Psykoterapeuten har lært at intervenere i forhold til en klient, der er fastlåst i et uhensigtsmæssigt mønster, som blokerer klienten i forhold til at opnå mere hensigtsmæssige måder at navigere i livet og gennem denne intervention frigøres klientens egne ressourcer, så at denne kan finde nye og bedre strategier, der tjener det formål at optimere klientens livsvilkår.

Psykoterapuetens uddannelse

Efter europæiske standarder vil en psykoterapeut have mindst 4  års uddannelse, der udfra forskellige metoder giver psykoterapeuten et teoretisk, metodisk og praktisk fundament. Uddannelserne vil ofte indeholde elementer af kommunikation, samtaleteknik, afdækningsstrategier, observationsmåder og diverse interventionsformer.

Psykoterapeuten må kunne udrede en klients livssituation og  opstille prognoser for behandlingsforløb. Endelig må psykoterapeuten operere på et etisk grundlag, hvilket i praksis ofte betyder, at der tages afsæt i klientens model af verden og ikke i psykoterapeutens.

Etikken forholder sig også til magtforholdet i relationen og et økologisk tjek, der indebærer, at klientens udviklingsforløb er i balance.

Psykoterapeutiske retninger

Der er ikke evidens for, at den ene psykoterapeutiske retning i forhold til en anden er mere virkningsfuld. Meget tyder på, at det fortrinsvis er frigørelse af klientens egne ressorucer samt relationen mellem klient og psykoterapeut, der afgør effekten af psykoteapien.

Psykologen

En psykolog er akademisk uddannet på et videnskabeligt og metodologisk grundlag. Uddannelsen er normeret til 5 år og i Danmark kan eksamen erhverves på universiteterne i København, Århus, Odense og Ålborg. Kun færdiguddannede kan titulere sig som cand. psych.

En psykolog er uddannet til at foretage videnskabeligt arbejde (forskning) og at foretage udredninger i forhold til klienter, testning, diagnosticeringer og redegørelse for psykologiske temaer.

Hvis psykologen ønsker at udøve psykoterapi er der ingen hindringer herfor, men det anses først at kunne finde sted på et professionelt grundlag, hvis den pågældende har erhvervet en autorisation. Denne autorisation kan erhverves efter 2 års superviseret praksis.

Den autoriserede psykolog kan herefter erhverve en specialistgodkendelse efter mindst 5 års yderligere efteruddannelse.

Håndværkerens versus akademikerens uddannelse

I den vestlige verden anses det forhold, at en person har en akademisk uddannelse, for mere værdifuldt, troværdigt og professionelt  i forhold til en person, der er håndværkeruddannet.

I psykoterapien sondres ofte mellem deficit- og neuroseområderne. Deficitområdet omhandler patologiske sygdomme, som er omfattet af WHO’s ICD-10 diagnostiske system.

Neuroseområdet omhandler stort set os alle, som lejlighedsvis kommer i vanskeligheder og kriser.

Der kan ikke herske tvivl om, at psykologen har bedre forudsætninger for at mestre deficit-klienter. Det betyder dog ikke, at en psykoterapeut skal holde sig fra dette område, men forudsætningen er, at den pågældende er indsigtsfuld om årsag – virkning på det psykopatologiske område og kender til indikation og kontraindikation.

Det kan ikke afgøres om den ene kategori er bedre end den anden, for meget tyder på, at det er individuelle faktorer, der gør udfaldet.

Evnen til at kommunikere og skabe tillidsfulde relationer vægter tilsyneladende tungere end anvendelse af bestemte metoder.

Psykologens teoretiske fundament hjælper denne til at kunne “afkorte” den praktiske metodologiske uddannelse (2 år) mens psykoterapeuten som minimum må gennemføre 4 års uddannelse.

Evaluering af psykoterapeutuddannelsen

I Danmark gennemføres i de kommende år en evalueringsproces, der har til formålat sikre, at psykoterapeutuddannelserne har en vis standard og allerede i de indledende forberedelser til denne omfattende evaluering har vi set et kvalitetsløft.

Det er mit håb, at der i fremtiden vil opstå en dialog mellem psykoterapeuter og psykologer ligesom der i mange år har eksisteret en dialog mellem læger, sygeplejersker, jordemødre og andre sundhedsgrupper.