DanskNLP

I bestræbelserne for at få de psykoterapeutiske skoler til at lade sig evaluere har Socialministeriet i 2004 ladet udarbejde kvalitetskriterier i samarbejde med 2 andre ministerier. Det er disse kriterier, der er styrende for de evaluering der i efteråret 2007 er igangsat via evalueringsinstituttet Reflektor. I samme anledning lod Socialministeriet udarbejde en pjece, der både kan downloades på deres hjemmeside og findes på bibliotekerne. Det er en vejledningspjece til brugere af psykoterapi og psykoterapiuddannelser. Du kan finde pjecen “Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut” her. Vi gør opmærksom på, at institutter, der reklamere med, at de er ´godkendte´ ikke har modtaget nogen godkendelse og ikke vil få det, idet evalueringen udelukkende tager sigte på om kriterierne for uddannelserne er indfriede, eller i hvilken grad de er indfriede og hvilke mangler, der bør rettes op på. Indledningsvis skal man dog prækvalificeres og visse uddannelsesudbydere forveksler dette med en godkendelse.Det er frivilligt at lade sig evaluere og det enkelte uddannelsessted skal betale for evalueringen.Information om evalueringsresultaterne kan hentes på socialministeriets hjemmeside når de enkelte institutters evaluering er afsluttet. Melder man sig til en evaluering kan man således ikke fravælge at få sine resultater præsenteret. Evalueringsaktiviteten er et godt skridt imod en bedre gennemskuelighed af de mange uddannelser. Den vil dog aldrig være hverken en anerkendelse eller en anbefaling af de institutter, der har ladet sig evaluere.

På Københavns UniversitetInstitut for Medier, Erkendelse og Formidling, har pædagogikstuderende fra kandidatstudiet i efteråret 2007 undersøgt forløbet og udfaldet af Danmarks Evalueringsinstitut s fejlslagne evaluering af de psykoterapeutiske skoler i perioden 2005 -2006.  De studerendes undersøgelses design er snævert og giver ikke grundlag for universelle konklusioner, men Dansk NLP Institut har fundet disse konklusioner fra undersøgelsen interessante:

Det unikke i EVA´s evaluering af de psykoterapeutiske skoler er, at den blev stoppet pga. stærk uenighed om metodens objektivitet. Dét har givet mulighed for at få en ganske særlig indsigt i dynamikken og relationen imellem en offentlig evaluator og de private skoler. Undersøgelsen ta´r udgangspunkt i en rekonstruktion af evalueringsforløbet samt i et interview med én udvalgt psykoterapiskole(udvalg ud af 12). Ved evaluering af evalueringen af de psykoterapeutiske skoler er der fundet grund til følgende undren: Danmarks Evalueringsinstitut valgte tilsyneladende evalueringsmetode uden at skele til erfaringer der kan hentes fra rapporter om evalueringer af f.eks. universiteternes humanistiske uddannelser og de fri kostskoler. Det er evalueringer, der lægger vægten på kvalitative undersøgelser og stor grad af selvevaluering, hvilket er forskelligt fra evalueringsforskningens tidligste metode kaldet ´ingeniørmodellen´. Der advares i rapporterne fra evalueringsforskningen imod universelle evalueringsløsninger. Og der advares imod en af evalueringens såkaldte ´dæmoniske´ virkninger, som er risikoen for at forfalde til en forenklet og reduceret fremstilling af uddannelsernes substans i evalueringens konklusioner. Erfaringerne signalerer nemlig, at hvert nyt evalueringsfelt har ukendte og følsomme områder, der skal forstås og respekteres i deres fulde kontekst, samt at evaluering i sig selv kan få utilsigtede virkninger. Dette var sandsynligvis tilfældet i EVA´s evaluering af de psykoterapeutiske skoler – vurderes det i undersøgelsen. Der igangsættes i disse måneder (efterår 2007, forår 2008) atter et evalueringsprojekt for de psykoterapeutiske skoler, denne gang forestået af det private evalueringsinstitut. Der er, fra vores side, forventninger om, at evalueringen denne gang er ajourført mht. de definitioner og metoder, der tages i anvendelse. Det centrale omdrejningspunkt i evalueringen er fortsat Kvalitetskriterier for de private psykoterapeutiske uddannelser, som ligger på Socialministeriet s hjemmeside.

Vi får tit spørgsmålet: “Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?”.

Svaret er i virkeligheden meget enkelt. En psykoterapeut er en håndværker, der har lært en metode, som er mere eller mindre velegnet til at bistå en klients udviklingsproces. Psykoterapeuten har lært at intervenere i forhold til en klient, der er fastlåst i et uhensigtsmæssigt mønster, som blokerer klienten i forhold til at opnå mere hensigtsmæssige måder at navigere i livet og gennem denne intervention frigøres klientens egne ressourcer, så at denne kan finde nye og bedre strategier, der tjener det formål at optimere klientens livsvilkår.

Efter europæiske standarder vil en psykoterapeut have mindst 4  års uddannelse, der udfra forskellige metoder giver psykoterapeuten et teoretisk, metodisk og praktisk fundament. Uddannelserne vil ofte indeholde elementer af kommunikation, samtaleteknik, afdækningsstrategier, observationsmåder og diverse interventionsformer. Psykoterapeuten må kunne udrede en klients livssituation og  opstille prognoser for behandlingsforløb. Endelig må psykoterapeuten operere på et etisk grundlag, hvilket i praksis ofte betyder, at der tages afsæt i klientens model af verden og ikke i psykoterapeutens. Etikken forholder sig også til magtforholdet i relationen og et økologisk tjek, der indebærer, at klientens udviklingsforløb er i balance.

Der er ikke evidens for, at den ene psykoterapeutiske retning i forhold til en anden er mere virkningsfuld. Meget tyder på, at det fortrinsvis er frigørelse af klientens egne ressorucer samt relationen mellem klient og psykoterapeut, der afgør effekten af psykoteapien.

En psykolog er akademisk uddannet på et videnskabeligt og metodologisk grundlag. Uddannelsen er normeret til 5 år og i Danmark kan eksamen erhverves på universiteterne i København, Århus og Ålborg. Kun færdiguddannede kan titulere sig som cand. psyk.

En psykolog er uddannet til at foretage videnskabeligt arbejde (forskning) og at foretage udredninger i forhold til klienter, testning, diagnosticeringer og redegørelse for psykologiske temaer.

Hvis psykologen ønsker at udøve psykoterapi er der ingen hindringer herfor, men det anses først at kunne finde sted på et professionelt grundlag, hvis den pågældende har erhvervet en autorisation. Denne autorisation kan erhverves efter 2 års superviserende praksis. Den autoriserede psykolog kan herefter erhverve en specialistgodkendelse efter mindst 5 års yderligere efteruddannelse.

I den vestlige verden anses det forhold, at en person har en akademisk uddannelse, for mere værdifuldt, troværdigt og profesionelt i forhold til en person, der er håndværksuddannet.

I psykoterapien sondres ofte mellem deficit- og neuroseområderne. Deficitområdet omhandler patologiske sygdomme, som er omfattet af WHO’s ICD-10 diagnostiske system. Neuroseområdet omhandler stort set os alle, som lejlighedsvis kommer i vanskeligheder og kriser.

Der kan ikke herske tvivl om, at psykologen har bedre forudsætninger for at mestre deficit-klienter. Det betyder dog ikke, at en psykoterapeut skal holde sig fra dette område, men forudsætningen er, at den pågældende er indsigtsfuld om årsag - virkning på det psykopatologiske område.

Det kan ikke afgøres om den ene kategori er bedre end den anden, for meget tyder på, at det er individuelle faktorer, der gør udfaldet. Evnen til at kommunikere og skabe tillidsfulde relationer vægter tilsyneladende tungere end anvendelse af bestemte metoder. Psykologens teoretiske fundament hjælper denne til at kunne “afkorte” den praktiske metodologiske uddannelse (2 år) mens psykoterapeuten som minimum må gennemføre 4 års uddannelse.

I Danmark gennemføres i de kommende år en evalueringsproces, der har til formål at sikre, at psykoterapeutuddannelserne har en vis standard og allerede i de indledende forberedelser til denne omfattende evaluering har vi set et kvalitetsløft. Det er mit håb, at der i fremtiden vil opstå en dialog mellem psykoterapeuter og psykologer ligesom der i mange år har eksisteret en dialog mellem læger, sygeplejersker, jordemødre og andre sundhedsgrupper.

Dansk NLP Institut ønsker med denne NLPblog at skabe debat og dialoger om NLP på et professionelt grundlag.

Vi vil fra tid til anden tilkendegive vore holdninger til de ting og de begivenheder, som kommer frem i tiden ligesom vi gerne vil vise vore holdninger til den måde, som NLP ofte praktiseres og formidles på.

Vi tager afstand fra den uprofessionelle anvendelse af NLP og er ofte uenige med den måde andre formidler NLP på. Vi har i meget lang tid vægtet den NLP’ske grundforudsætning om  forskellige landkort og respekt for de individuelle modeller af verden. Vi må imidlertid konstatere, at der findes mange skadevoldende udbydere, som præsenterer NLP i den mest primitive form, som tænkes kan, og det til skade for NLP’s renomé og omdømme.

Dansk NLP Institut deler langt hen ad vejen den kritik, som den professionelle verden ofte fremsætter mod ukritiske og udokumenterede påstande om effekten af NLP og søger selv at underbygge de teorier og metoder, som vi formidler, med evidensbaserede forskningsresultater.

Ofte er det dog sådan, at “eksperter” på det psykologiske felt udtaler sig om NLP uden at have sat sig grundigt ind i NLP som metode og det beklager vi naturligvis også.

Hvis du iøvrigt er interesseret i den traditionelle psykologi kan jeg anbefale min egen hjemmeside:

Bent Hansen og vælg Publikationer.

Vi håber, at denne blog vil kunne bidrage til en dialog på området og inviteter dig til at yde et bidrag til debatten, når du har noget væsentligt på hjertet.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Dansk NLP Institut 

Vi har på Dansk NLP Institut afholdt eksamen for de coach- studerende i denne måned og vores erfaring med den ny karakterskala – 7 trins skalaen - er nedslående.
Vi NLP udøvere, der har kendskab til ankrede erfaringer, havde på forhånd uro i maven. Hvordan vil de ny tal blive modtaget, og hvordan vil en årelang erfaring med at tolke resultater og kompetence ud fra de ´gamle´ tal slå igennem i opfattelsen af de nye tal?
Der skulle på forhånd ikke megen fantasi til at forestille sig, at karakteren 7 vil være problematisk. Hvem synes at et 7 tal er et udtryk for en god karakter? Nej vel! Det ´gamle´ 7- tal blev nemlig givet med denne beskrivelse:
7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
Med akademisk snilde og administrativ elegance har undervisningsministeriet nu sørget for, at den karakter, der vil blive brugt allermest og givet til flest eksaminer er karakteren det ny 7-tal, som skal sidestilles med præstationer, der i det gamle system fik karakteren 8 og 9 og med denne beskrivelse:
9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel.
8: For den middelgode præstation
og som nu i den ny karakterskala dækker præstationer med denne beskrivelse:

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med en del mangler.

Mon ikke det det vil tage nogle år førend de gamle generationer vænner sig til at tænke ok om det ny 7-tal.
I manglende lyst til at give en karakter med den grumsede beskrivelse har vi skelet til det nærmeste alternativ, nemlig karakteren 10, der gives med denne beskrivels

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

Karaktergivningens problemer er åbenbare:

1) Er der andre end os der kan se, hvor langt der er imellem et nyt 7 tal og et nyt 10 tal - fra den ´gode´ til den ´fortrinlige´ præstation?
2) Det er fantasiløst at dreje gamle karaktererforståelser ind i en ny fortolkning uden at forudse, at 40 års erfaring med en karakter ikke lader sig fjerne med et ´Hårdersk´ vift med hånden.
3) Der er skabt et vakuum omkring karakteren 7 op til 10 og ned til 4, et tomrum, der gør det svært at foretage den kendte glidende graduering og sandsynligvis gør 7 tallet til kontainerkarakteren eller havregrødskarakteren, den karakter man som underviser giver for at slippe for yderligere tiltale, for det er jo sådan set bare - næsten - godt nok!
4) Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig at der på der ubevidste plan kan opstå en beslutning hos eksaminanden om ikke at yde sit bedste for ´det kan jo ikke ses alligevel´.
5) Kan man forestille sig en forvirring hos os arme stakler født før år 2000 som har lært at associere et 7 tal med det middelmådige? Og nu sætter vi så ind med den store 7 talt fest uden skelen til, at vi i generationer har vænnet os til, at et 7 tal bare ikke er helt godt nok.
6) Kan man forestille sig at også arbejdsgivere der fremover får ansøgninger fra kandidater, bachelorer og profesionsuddannede med gamle karakterer og nye karakterer kan have svært ved at forstå at en ny eksamen med et gennemsnit på 7 kan være ligeså god som en gammel eksamen med et gennemsnit på 9?

Til den nyligt overståede eksamen for vores nye kolleger var der naturligvis en almindelig spredning i karaktererne. Det er der altid. Det, der var nyt og urovækkende, var den voldsomme og meget skuffede reaktion på 7 tallet som sidste år ville have været et 8 tal eller et 9 tal. Det er ærgerligt, at en afslutning på en uddannelse, hvor eksaminanden leverer et rigtig godt stykke arbejde, bliver en skuffende og nedslående oplevelse blot fordi 7 tallet er en gammeldags humørslukker.
Vi får brug for at vænne os til den ny karakterskala.

undervisningsministeriet

NLP coach uddannelse 

Marianne Løffler