De er tydeligt, at politisk sprog mere og mere bliver udviklet og påvirkes af dygtige kommunikatører – formentlig journalistisk uddannede ressourcepersoner.

Det startede egentlig med Anders Fog, der tydeligt mødte medierne med præfabrikerede drejebogssvar på de spørgsmål, som han forventede ville blive stillet. Hans ministre gik i samme kommunikationsskole. Det genkendelige bestod i, at ministrene og ordførerne fra regeringspartierne havde præfabrikeret 2 – 3 standardsvar, som blev gentaget i en uendelighed også selvom der blev stillet varierede spørgsmål, som ikke lå inden for det forberedte svar. Journalisterne blev trætte og opgivende, da der jo bare kom det samme svar hele tiden, og der blev ikke fundet noget modspil til denne retoriske teknik.

Senere gik øvelsen ud på at præsentere de politiske budskaber i eufemer. Eufemer er et begreb, der dækker over formuleringer, der tilsigter at sløre de negative budskaber ved at vende dem i positivt formulerede vendinger. ”Nålestiksoperationer” kender vi alle som udtryk for en præcision, der slet ikke eksisterer og som dækker over en værre ødelæggelse end vi vil præsentere offentligt.

”Vi skal samle regningen op, så vi kan fortsætte velfærdssamfundet!” Det er jo naturligt for ansvarlige borgere, at hvis der er en regning, så skal den betales. Ingen har spurgt om hvem, der har skabt denne regning og hvordan den er opstået. Regninger betaler man jo. Det er mit gæt, at mere end 90 % af befolkningen slet ikke har noget med denne regning at gøre, som de bliver bedt om at samle op.

”Bankpakker” dækker over, at samfundet betaler for bankernes uansvarlige långivningspolitik til utjekkede lykkejægere. Hvem kan være imod bankpakker, der tilsigter at redde samfundsøkonomien? Hvem ville derimod frivilligt betale for bankernes uansvarlige adfærd? Islændingene havde gennemskuet denne konstruktion.

”Tilbagetrækningsreform” dækker over konkrete nedskæringer i de sociale ydelser for bestemte samfundsgrupper og appellerer til de velfungerende fortrinsvis yngre generationer, der bliver mere og mere vænnet til, at enhver må klare sig selv.

I den forbindelse anføres, at der bliver færre og færre til at finansiere de ældre. Dette argument fremføres på trods af, at de ældre igennem en menneskealder har betalt skat i overdosis og dermed må formodes at have lagt en del midler ind i det offentlige til senere brug. Konstruktionen dækker over, at politikerne rent faktisk har brugt disse penge for længst. Især i de seneste 10 år har regeringen pustet kapital ud og dette især i forbindelse med valgkampe, der jo har til formål at skaffe vælgere.

Fuldt finansierede skattelettelser betyder, at man har skåret ned på nogle udgifter, og givet pengene tilbage til borgerne. Hvordan kan skattelettelser være fuldt finansieret, når der er underskud i regnskabet? Det kaldte man i gamle dage for omfordeling.

NLP har udviklet en lingvistisk model kaldt meta-modellen. Her findes 10 sprogmønstre, der blandt andet anvendes til at gøre sprogets mening tydeligere, men også at forstå meningen i det udtalte. Et af mønstrene handler om, at der i sproget indlægges en række forudsætninger, som, hvis vi ikke gennemskuer dem, vil føre frem til, at enten følger den anden disse forudsætninger, eller også er den pågældende notorisk ubegavet og uansvarlig.

Især Pia Kjærsgaard er vanvittig dygtig til at indlægge sådanne forudsætninger, som skaber præmissen for modstanderen.

”Vi skal standse kriminaliteten!” Ja det er vi jo alle enige om. Med denne begrundelse legitimerer hun så grænsebom og ”den danske mur” på trods af, at eksperter påpeger den ringe effekt.

”Muslimer er farlige”. Ja der findes nogle tusinder, der reagerer på en del uretfærdige tilstande, ud af adskillige millioner af dem.

”Vi må kæmpe for danskheden!” Ja det er dejligt at være dansk, men hvad betyder det? Hendes svar for et års tid siden var ”rødgrød” og Dannebrog. Danmark er igennem tusinder af år blevet inspireret af udenlandsk herkomst og fordi vi har været flinke til at integrere det fremmede i vores egen kultur, er de fremmede blevet mere danske end danskerne selv. Derfor kan hun ikke nærme sig en mere præcis definition af danskheden.

Argumenterne for de stramme regler bygger således på fremstilling af frygt for at blive løbet over ende af de fremmede og at vores land før eller siden bliver stjålet af samme grupper af udenlandsk herkomst. Der er sandsynligvis flere danskere af oprindelig herkomst, der begår kriminalitet og udnytter de sociale regler, men det får en ekstra effektfuld dimension, hvis vi fokuserer på ”de andre”.  Danskere er jo ”ordentlige” mennesker!

Sproget har også udeladelser og uspecifikke ord, som politikerne gør flittigt brug af.

”Fast, fair og fornuftig” siger statsministeren. Klinger godt i danske ører, men hvad betyder fast? Hvad er fair? Og hvad er fornuftigt? Alle tre gloser indeholder udeladelser og savner præcision. Refererer fast f.eks. til den overvældende kontrol, som samfundets institutioner er blevet bebyrdet med i de sidste 10 år? Betyder det mere ufleksibel tilgang til regler for borgerne, som vi har set i forhold til f.eks. sammenføringsreglerne?

Fair overfor hvem? Fair i forhold til hvad? Fornuftig for hvem og fornuftig i forhold til hvad?

”Vi er ansvarlige og de andre er uansvarlige” Hvem er vi ansvarlige overfor og hvad tager vi reelt ansvar for? Hvad er uansvarlighed, og har man lov til at bruge det ord, når man selv har dekonstrueret de klassiske danske værdier omkring fællesskab, som tidligere blev kaldt solidaritet og endnu tidligere broderskab?

Summa summarum finder jeg, at det politiske sprog i stigende grad er blevet forurenet og derfor måske ubevidst – det kunne jo tænkes – tjener manipulatoriske formål. Det er sandsynligvis en af de væsentligste årsager til, at befolkningen efter seneste måling har den laveste grad af tillid til politikerne i 30 år.

Bent Hansen

aut.cand.psych.

Dansk NLP Institut

 Begrundelsen for at søge varemærket i sin tid var at beskytte en titel, som kunne erhverves gennem en kvalificerende uddannelse på 4 år og som kunne vejlede klienter, der således vidste, at når ®-symbolet fulgte efter titlen NLP Psykoterapeut, så var den pågældende psykoterapeut evalueret og stod på en solid kompetent grund erhvervet i et akkrediteret uddannelsesinstitut.

Igennem de 12 år Dansk NLP Institut har anvendt varemærket, har adskillige konkurrenter krænket titlen, og vi har sat ind med forbud, så vi fortsat kunne opretholde tilliden til titlen. 4-5 gange er det blevet forsøgt at ophæve denne erhvervede ret til at værne om kvaliteten i den uddannelsesmæssig baggrund og hver gang har Varemærkestyrelsen givet Dansk NLP Institut medhold.

Den jyske NLP Psykoterapeutforening anlagde i 2009 sag mod Instituttet og hyrede et patentbureau til at køre sagen bl.a. med angivelse af, at de havde fået tilladelse af sundhedsstyrelsen til at registrere NLP Psykoterapeuter. Men der er forskel på at registrere og at uddanne NLP Psykoterapeuter.

Ved kendelse af 7. juni 2011 ophævede styrelsen så retten til varemærket og af kendelsen fremgår, at den væsentligste årsag er, at vi på vores hjemmeside enkelte steder ikke har anført det lille r, når vi har brugt betegnelsen og dermed selv medvirket til at degenerere titlen!

Det dybere perspektiv i sagens afgørelse er imidlertid dybt bekymrende. Det er nu muligt efter et weekendophold på et NLP forløb eller sågar uden deltagelse i noget som helst, der har med NLP at gøre, at kalde sig NLP Psykoterapeut. Titlen kan således ikke fremover signalere en kvalitativ kompetence, der garanterer en 4 årig akkrediteret uddannelse som baggrund. Titlen NLP Psykoterapeut er med et slag blevet en tom og betydningsløs udmelding til offentligheden og garanterer ikke på nogen måde kvaliteten.

Den jyske NLP Psykoterapeutforening har for år tilbage haft held til at kategorisere NLP Psykoterapi som en alternativ behandlingsform, da Sundhedsstyrelsen lukkede op for registrering af alternative behandlinger. Efter min opfattelse hjælper dette skridt ikke psykoterapien ind i en offentlig seriøs anerkendt ramme. Psykoterapi bygger på et professionelt klinisk og teoretisk grundlag tilhørende det etablerede behandlingssystem og bør ikke spille en underordnet ”underdog” rolle i behandlingssystemet.

Dansk NLP Instituts psykoterapeutuddannelse er godkendt af Psykoterapeutforeningen i Danmark, som er en neutral organisation dækkende mange forskellige retninger indenfor psykoterapien. Vores uddannelse er stadig den eneste NLP Psykoterapeutuddannelse, som er akkrediteret af Reflektor efter de tværministerielle kriterier samt EAP (European Association for Psychotherapy).

Dansk NLP Institut ønsker således ikke længere at fortsætte kampen alene for det lille r i en NLP verden, der ikke står samlet i kampen for kvalitativ formidling af NLP kompetence, og vi når sandsynligvis frem til den beslutning, inden ankefristen udløber til august, at sagen fra vores side henlægges.

Vi kan naturligvis ønske Dansk NLP Psykoterapeut Forening i Jylland tillykke med Pyrrhussejren, og venter spændt på, hvad foreningen vil bruge den til. Måske har foreningen medlemmer, der ønsker at stille ledelsen til ansvar overfor den nu opståede situation, hvor alle uanset niveau fremover kan bruge titlen NLP Psykoterapeut uden det forsvundne lille r?

Summa summarum fremkalder disse to faktorer en helt entydig anbefaling til vore færdiguddannede psykoterapeuter. Meld dig ind i Psykoterapeutforeningen og få ret til at bruge benævnelsen MPF som bevis på at du er anerkendt af en neutral uvildig organisation og uddannet på et sted, der er akkrediteret.

Bent Hansen

aut.cand.psych

Dansk NLP Institut

Svaret er i virkeligheden meget enkelt.

Håndværkeren

En psykoterapeut er en håndværker, der har lært en metode, som er mere eller mindre velegnet til at bistå en klients udviklingsproces.

Psykoterapeuten har lært at intervenere i forhold til en klient, der er fastlåst i et uhensigtsmæssigt mønster, som blokerer klienten i forhold til at opnå mere hensigtsmæssige måder at navigere i livet og gennem denne intervention frigøres klientens egne ressourcer, så at denne kan finde nye og bedre strategier, der tjener det formål at optimere klientens livsvilkår.

Psykoterapuetens uddannelse

Efter europæiske standarder vil en psykoterapeut have mindst 4  års uddannelse, der udfra forskellige metoder giver psykoterapeuten et teoretisk, metodisk og praktisk fundament. Uddannelserne vil ofte indeholde elementer af kommunikation, samtaleteknik, afdækningsstrategier, observationsmåder og diverse interventionsformer.

Psykoterapeuten må kunne udrede en klients livssituation og  opstille prognoser for behandlingsforløb. Endelig må psykoterapeuten operere på et etisk grundlag, hvilket i praksis ofte betyder, at der tages afsæt i klientens model af verden og ikke i psykoterapeutens.

Etikken forholder sig også til magtforholdet i relationen og et økologisk tjek, der indebærer, at klientens udviklingsforløb er i balance.

Psykoterapeutiske retninger

Der er ikke evidens for, at den ene psykoterapeutiske retning i forhold til en anden er mere virkningsfuld. Meget tyder på, at det fortrinsvis er frigørelse af klientens egne ressorucer samt relationen mellem klient og psykoterapeut, der afgør effekten af psykoteapien.

Psykologen

En psykolog er akademisk uddannet på et videnskabeligt og metodologisk grundlag. Uddannelsen er normeret til 5 år og i Danmark kan eksamen erhverves på universiteterne i København, Århus, Odense og Ålborg. Kun færdiguddannede kan titulere sig som cand. psych.

En psykolog er uddannet til at foretage videnskabeligt arbejde (forskning) og at foretage udredninger i forhold til klienter, testning, diagnosticeringer og redegørelse for psykologiske temaer.

Hvis psykologen ønsker at udøve psykoterapi er der ingen hindringer herfor, men det anses først at kunne finde sted på et professionelt grundlag, hvis den pågældende har erhvervet en autorisation. Denne autorisation kan erhverves efter 2 års superviseret praksis.

Den autoriserede psykolog kan herefter erhverve en specialistgodkendelse efter mindst 5 års yderligere efteruddannelse.

Håndværkerens versus akademikerens uddannelse

I den vestlige verden anses det forhold, at en person har en akademisk uddannelse, for mere værdifuldt, troværdigt og professionelt  i forhold til en person, der er håndværkeruddannet.

I psykoterapien sondres ofte mellem deficit- og neuroseområderne. Deficitområdet omhandler patologiske sygdomme, som er omfattet af WHO’s ICD-10 diagnostiske system.

Neuroseområdet omhandler stort set os alle, som lejlighedsvis kommer i vanskeligheder og kriser.

Der kan ikke herske tvivl om, at psykologen har bedre forudsætninger for at mestre deficit-klienter. Det betyder dog ikke, at en psykoterapeut skal holde sig fra dette område, men forudsætningen er, at den pågældende er indsigtsfuld om årsag – virkning på det psykopatologiske område og kender til indikation og kontraindikation.

Det kan ikke afgøres om den ene kategori er bedre end den anden, for meget tyder på, at det er individuelle faktorer, der gør udfaldet.

Evnen til at kommunikere og skabe tillidsfulde relationer vægter tilsyneladende tungere end anvendelse af bestemte metoder.

Psykologens teoretiske fundament hjælper denne til at kunne “afkorte” den praktiske metodologiske uddannelse (2 år) mens psykoterapeuten som minimum må gennemføre 4 års uddannelse.

Evaluering af psykoterapeutuddannelsen

I Danmark gennemføres i de kommende år en evalueringsproces, der har til formålat sikre, at psykoterapeutuddannelserne har en vis standard og allerede i de indledende forberedelser til denne omfattende evaluering har vi set et kvalitetsløft.

Det er mit håb, at der i fremtiden vil opstå en dialog mellem psykoterapeuter og psykologer ligesom der i mange år har eksisteret en dialog mellem læger, sygeplejersker, jordemødre og andre sundhedsgrupper.