Når det er svært at vælge mellem æbler og æbler
For nylig læste jeg i et fagblad for zoneterapeuter en annonce og en omtale fra en af deres skoler - ’Lær coaching’ - og der blev så udbudt et kursus i coaching, strækkende sig over 2 weekends. Jeg har en personlig bekendt i kredsen af skoleledere (og det var - for god ordens skyld - ikke hans skole, der udbød kurset) - og jeg sagde så til ham, at jeg havde tænkt mig at udbyde et kursus, der skulle hedde ‘Lær Zoneterapi’ - og det skulle tilsvarende vare 2 weekends.
Der går også en gammel historie om nu afdøde kinoorgel-spiller og medarbejder i DR, Mogens Kilde (folk over 60 kan huske ham). Han skulle til Grønland og lave nogle radioreportager og fik så den strålende idé, at han da lige så godt også kunne lave en TV-udsendelse, nu han var der. Dengang blev TV-udsendelser ‘fra marken’ optaget på 16mm-film, så han gik ned til en af filmfotograferne og spurgte, om han ikke kunne låne et kamera og så få et par timers instruktion i at bruge det. “Jo”, lød svaret. “Hvis du så tilsvarende har et par timer til overs til at lære mig at spille kino-orgel!”.
Udbuddet af uddannelser i NLP er enormt, og det kan være svært for uddannelses- eller kursussøgende at finde ud af, hvor man går hen og hvor man får kvalitet for pengene. Desuden er NLP stadig så ny en retning indenfor kommunikation, coaching og psykoterapi, at der ikke rigtigt findes standarder for, hvad ‘rigtig’ NLP er - og om 2 weekend-kurser ikke kan være lige så godt som 4 års uddannelse.
Gælder det coaching, findes der efterhånden standarder for coachinguddannelser, der giver adgang til internationale certificeringer - uanset hvilken retning man vælger.
Tænker man i psykoterapi, så er valget fra 2008 blevet lidt lettere. En række uddannelsessteder er blevet evalueret efter retningslinier, som socialministeriet for et par år siden fastlagde for en forsvarlig psykoterapeutuddannelse. Kun et enkelt af af disse uddannelsesteder har NLP som psykoterapeutisk retning - Dansk NLP-Institut. Et andet kvalitetsparameter er, om en uddannelse giver adgang til medlemsskab af Psykoterapeut Foreningen - den faglige sammenslutning af professionelle psykoterapeuter. Også her er Dansk NLP-Institut indtil videre det eneste, der - med NLP som retning - giver adgang.
Hvad betyder så det for dem, der blot søger en grundlæggende uddannelse i NLP - og som ikke nødvendigvis har et mål om at blive coach eller psyoterapeut. Det betyder faktisk temmelig meget. Coachinguddannelsen på Dansk NLP-Institut er på 3 år, og psykoterapiuddannelsen er på 4 år (som er minimum for at blive evalueret og kvalificerende til Psykoterapeut Foreningen). Men de første to år af uddannelsen er fælles for de to retninger - og det er også de to år, som en grundlæggende NLP-uddannelse består af. Det betyder, at vælger man at studere NLP i et år eller to år på Dansk NLP-Instut, så får man altså en uddannelse, som dels er evalueret og dels giver adgang til videre studier, hvis man beslutter sig for det.
Det er vigtigt at kende forskel på et kursus over 2 weekends i coaching eller en 1-2 årig uddannelse i terapi - og så en evalueret, kvalitetsgodkendt uddannelse. Ligesom det også er vigtigt at kende forskel på ‘en hurtig indføring i kunsten at optage en film’ - og så en professionel uddannelse til filmfotograf.
Mogens Gaardbo
4. February 2010 kl. 13:36
Der ramte du lige præcis hovedet på sømmet der Mogens! En fantastisk vinkel at se alle disse “lyn-kurser” ud fra. Kunne “man” måske overveje hvordan det ville se ud på skrift i andre fora end lige her på bloggen???
Malene Martini