DanskNLP

Jeg har nu været i psykologpraksis i helsecenter Nord-Troms i 2 uger og er i fuld gang med oplæring i traditionelt psykologarbejde i en BUP (børne og ungdoms psykiatri). Opgaverne har to hovedkategorier:

1. Udredning

2. Intervention

Udredningerne baserer sig på diverse generelle men også specifikke tests, selvrapporteringer og observationer samt samtaler med professionelle nøglepersoner i klientens miljø. Der er tale om standardiserede velkendte tests samt tests, som knytter sig til klientens angivne problemstilling. Klientens skolekontakt og sundhedspersonale bedes ofte om at give et indtryk af deres oplevelser med klientens adfærd og det er ofte herfra, at henvisningerne kommer.

Udredningerne indeholder også samtaler med klienten - ofte gennem leg - og observationer af samspil med forældre og andre voksne. Det er f.eks. nødvendigt at kortlægge klientens sygdomshistorie (anamnese), familiehistorie (genogram) og relationer (sociogram) for at få et mere retvisende billede af klientens samlede og ofte komplekse situation.

Resultatet af de gennemførte tests, observationer og samtaler munder ud i en samlet vurdering af klienten, og det vurderes, om klienten har ret til en behandling. I denne vurdering indgår en diagnose af klientens problemstillinger samt en behandlingsplan.

På mange måder kommer den omfattende udredning til at indgå i en begyndende behandling. Igennem samtaler med klienten skabes allerede en relation, kontakt og tillid, som kan videreføres i behandlingen og der etableres et samarbejde med forældrene, som kan iværksætte relevante forandringer i barnets miljø med det samme.

En udredning er særdeles relevant ved sværere psykiske lidelser, som f.eks depressioner, spiseforstyrrelser, ADHD, PTSD, personlighedsforstyrrelser og ikke mindst ved traumebehandling. En udredning kan i et godt samarbejde med klienten strække sig fra den første session til de følgende 4 og giver et væsentligt mere solidt grundlag for den efterfølgende intervention.

Interventionen bygger på den udarbejdede udredning, hvor det bl.a. også vurderes, hvilke behandlingstiltag og terapiform, der er brug for i den konkrete situation. I ADHD tilfælde vurderes også, om der er brug for medicinering og her inddrages en børnepsykiater. I interventionen er der mulighed for at flere elementer kan få lov til at spille sammen. Ofte er der knyttet en klinisk pædagog, som kan fokusere på indlæringsvanskeligheder eller introduktion til nye adfærdsmønstre. En klinisk pædagog er ofte en lærer, som har taget en klinisk efteruddannelse. Nu er det muligt at studere til klinisk pædagog på universitært niveau.

Da der er tale om børn og unge med mange forskellige diagnoser, er der også tale om mange forskellige behandlingsformer, hvor alle relevante ressourcepersoner søges inddraget.

Der er således tale om et omfattende udredningsarbejde og interventionen udføres af et team, som varierer i størrelse.

Set fra et NLP perspektiv fremstår udredningerne som en markant anderledes måde at gå til sagen på. I NLPs stenalder mente man, at denne aktivitet var spild af gode kræfter. Man overså således, at udredningen faktisk er starten på en behandling og at dens formål er at fremskaffe informationer, som gør interventionen mere effektiv og præcis. Heller ikke begrebet komorbiditet indgår i de tidligere NLP tilgange til behandling af psykisk syge.

Komorbiditet betyder, at der er andre sammenhænge i den angivne sygdoms- eller adfærdskategori, som i sig selv udgør et problem og som indgår i det samlede problembillede. En anoreksi kan f.eks have en sammenhæng med depression eller personlighedsforstyrrelse.

En NLP psykoterapeut vil traditionelt gå til direkte behandling af den angivne problemstilling uden tanke for en eventuel komorbiditet og efterfølgende heller ikke forstå, hvorfor teknikken dog ikke virker. Det meget snævre symptomperspektiv, som ofte ses i anvendt NLP psykoterapi kan således bredes ud gennem en udredning inden egentlig intervention.

En anden fordel er, at interventionen efter en udredning bygger på væsentlig mere solide elementer og der kan skabes en egentlig strategi for behandlingen.

Det er i hele forløbet væsentligt at dele informationer med klienten og at være åben om psykoterapeutens overvejelser.

I vores stræben for yderligere anerkendelse af NLP som en troværdig og effektiv behandlingsmetode må vi overveje at inddrage udredningsfænomenet mere. Det er således ikke tilstrækkeligt at belave sig alene på NØGLE-arbejdet. Dette giver kun en smal information om klientens problem. Vi må som et minimum kortlægge komorbiditet, anamnese, genogram og sociogram.

Det må naturligvis til stadighed vurderes, hvor omfattende en udredning skal være og dette skal også sættes i forhold til problemtype, kontekst samt klientens villighed til at få dybde i udviklingsprocessen.

Venligst til inspiration! 

Bent Hansen

Dette indlæg blev skrevet Sunday, 15. February 2009 kl. 14:24 og er gemt i Reflektion fra Norge. Du kan følge kommentarerne til indlægget via følgende feed: RSS 2.0. Du kan efterlade en kommentar, eller sende trackback fra din egen side.