DanskNLP

I min praksis fra Norge har jeg fået tildelt ansvaret for et bestemt område kaldet Skjervøy. Det er den næststørste kommune i Nord Troms. Skjervøy er den kommune, der har det største antal henvisninger til BUP (Børne- og Ungdoms Psykiatrien). Det giver naturligvis anledning til mange refleksioner om årsagen hertil. Forholdet ville være helt oplagt som forskningsobjekt for mange akademiske discipliner: Psykologi, sociologi og antropologi for at nævne nogle få.

Skjervøy er et gammelt ø-samfund, som nu har haft broforbindelse i 10 år. Det er et udpræget fiskerisamfund og familier er sammensat på kryds og tværs. Det er ikke ualmindeligt, at ægteskaber indgås mellem søskendebørn.

I mange henvisninger herfra anfører børnene mobning som grund til psykiske problemer og det er normalt, at skolerne anfører i rapporter, at man ikke har kunnet konstatere mobning overfor barnet.

Dette rejser så spørgsmålet: Hvem afgør i grunden om mobning finder sted eller ej? Er det barnet selv, som oplever mobning, eller er det de miljømæssige observationer, som tillægges sandhedsværdi?

Svaret afhænger af hvem, der bliver spurgt.

Set fra et NLP perspektiv, må den, der oplever mobning, tages alvorligt, og behandlingen må tage udgangspunkt i barnets oplevelser af at blive mobbet. Andre perspektiver fører til, at når mobning ikke kan observeres udefra, eksisterer det ikke. Det der ikke er synligt, eksisterer ikke!

Der gøres ganske meget for at gribe ind i mobning, og der tages mange forebyggende tiltag i det norske skolevæsen, men tilgangen er desværre stort set kun den observerbare mobning og ikke den oplevelsesorienterede mobning.

Konsekvensen heraf bliver, at det er skolesystemet, som udøver kontrollen, og retten til at fastslå om mobning finder sted, og om der skal handles herpå bliver et systemisk anliggende. Individet kobles fra (underkendes), og systemet bevarer magten og kontrollen.

Mobning er en diskurs og er i sin grundstruktur systemisk. Den handler om kontrol og magt. Den indeholder altid relationelle aspekter og udføres med det formål at udøve magt. Der er altid et offer og en “bøddel” tilstede, når mobning finder sted. Som diskurs indikeres, at en person - ofte et barn - positionerer sig til en bestemt eller ubestemt krænkende oplevelse, som denne står magtesløs overfor. En anden eller andre har magten over personens selvværdsfølelse eller ret til et positivt tilhørsforhold til en gruppe.

Selvom oplevelsen af mobning er af interpersonel karakter, der involverer flere parter, kan tilstedeværelsen af mobning ikke diskuteres så længe, den findes som en oplevelse hos en, som føler sig som et offer, og derfor må den også håndteres som en individuel oplevelse.

Den synlige mobning er ikke særlig avanceret. Det er netop derfor den er synlig. Når denne primitive måde at styre et andet individ på tages i brug, kan der nemt sættes ind med forskellige tiltag som læring, sanktioner og regelfastsættelse.

Det er den avancerede og usynlige mobning, der er problemet og barometeret her kan kun være oplevelsesorienteret. Der kan naturligvis være tale om en misforståelse hos ofret, men netop oplevelsen af at blive mobbet, præger individet og kræver behandling og justering i relationer.

Den usynlige og avancerede mobning har som hovedstrategi, at den netop ikke skal kunne observeres af andre - især de voksne (eller af lederen). Den spiller derfor på elementer, som i særlig grad slår hårdt ned på offeret, som bliver forsvarsløs og endvidere fratages retten til hjælp fra systemet, der jo ikke tror på det ikke observerbare. Når en lærer er ”bøddel” fremtvinger det et krav om underkastelse, som barnet ikke selv kan se nogen vej ud af. 

Der er sjældent grund til at betvivle et offers udsagn om mobning, og det kræver altid indgriben enten i systemet eller i den enkeltes perception.

Mobning er i princippet et spørgsmål om, hvordan balancen imellem en gruppes interaktører opleves af den enkelte. 

Her bliver NLPs redskaber centrale som hjælpemidler. NLP er som bekendt velegnet til behandling af den enkeltes oplevelser af magtesløshed, men også systemets måde at organisere sig på i forhold til regler og legitime adfærdsformer samt sanktionsformer kan håndteres ved hjælp af NLPs måde at intervenere i systemer. 

En introduktion af NLP som kommunikationsform i skolerne og på virksomhederne ville gøre det meget nemmere at korrigere og justere den type adfærd, som indeholder mobning.

Det kunne være spændende at høre om andres erfaringer med mobning enten med udgangspunkt i  egne erfaringer, som behandler, lærergerning eller fra virksomheden. Jeg hører meget gerne, hvad du mener om temaet. 

Til efteråret har vi planlagt at afholde foredrag til lærerne på Skjervøy om mobning i skolerne. Her vil jeg kaste lys over mobning ved at bruge NLPs kommunikationsprincipper.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Dette indlæg blev skrevet Saturday, 28. March 2009 kl. 12:51 og er gemt i Reflektion fra Norge. Du kan følge kommentarerne til indlægget via følgende feed: RSS 2.0. Du kan efterlade en kommentar, eller sende trackback fra din egen side.