DanskNLP

I min praksis fra Norge har jeg fået tildelt ansvaret for et bestemt område kaldet Skjervøy. Det er den næststørste kommune i Nord Troms. Skjervøy er den kommune, der har det største antal henvisninger til BUP (Børne- og Ungdoms Psykiatrien). Det giver naturligvis anledning til mange refleksioner om årsagen hertil. Forholdet ville være helt oplagt som forskningsobjekt for mange akademiske discipliner: Psykologi, sociologi og antropologi for at nævne nogle få.

Skjervøy er et gammelt ø-samfund, som nu har haft broforbindelse i 10 år. Det er et udpræget fiskerisamfund og familier er sammensat på kryds og tværs. Det er ikke ualmindeligt, at ægteskaber indgås mellem søskendebørn.

I mange henvisninger herfra anfører børnene mobning som grund til psykiske problemer og det er normalt, at skolerne anfører i rapporter, at man ikke har kunnet konstatere mobning overfor barnet.

Dette rejser så spørgsmålet: Hvem afgør i grunden om mobning finder sted eller ej? Er det barnet selv, som oplever mobning, eller er det de miljømæssige observationer, som tillægges sandhedsværdi?

Svaret afhænger af hvem, der bliver spurgt.

Set fra et NLP perspektiv, må den, der oplever mobning, tages alvorligt, og behandlingen må tage udgangspunkt i barnets oplevelser af at blive mobbet. Andre perspektiver fører til, at når mobning ikke kan observeres udefra, eksisterer det ikke. Det der ikke er synligt, eksisterer ikke!

Der gøres ganske meget for at gribe ind i mobning, og der tages mange forebyggende tiltag i det norske skolevæsen, men tilgangen er desværre stort set kun den observerbare mobning og ikke den oplevelsesorienterede mobning.

Konsekvensen heraf bliver, at det er skolesystemet, som udøver kontrollen, og retten til at fastslå om mobning finder sted, og om der skal handles herpå bliver et systemisk anliggende. Individet kobles fra (underkendes), og systemet bevarer magten og kontrollen.

Mobning er en diskurs og er i sin grundstruktur systemisk. Den handler om kontrol og magt. Den indeholder altid relationelle aspekter og udføres med det formål at udøve magt. Der er altid et offer og en “bøddel” tilstede, når mobning finder sted. Som diskurs indikeres, at en person - ofte et barn - positionerer sig til en bestemt eller ubestemt krænkende oplevelse, som denne står magtesløs overfor. En anden eller andre har magten over personens selvværdsfølelse eller ret til et positivt tilhørsforhold til en gruppe.

Selvom oplevelsen af mobning er af interpersonel karakter, der involverer flere parter, kan tilstedeværelsen af mobning ikke diskuteres så længe, den findes som en oplevelse hos en, som føler sig som et offer, og derfor må den også håndteres som en individuel oplevelse.

Den synlige mobning er ikke særlig avanceret. Det er netop derfor den er synlig. Når denne primitive måde at styre et andet individ på tages i brug, kan der nemt sættes ind med forskellige tiltag som læring, sanktioner og regelfastsættelse.

Det er den avancerede og usynlige mobning, der er problemet og barometeret her kan kun være oplevelsesorienteret. Der kan naturligvis være tale om en misforståelse hos ofret, men netop oplevelsen af at blive mobbet, præger individet og kræver behandling og justering i relationer.

Den usynlige og avancerede mobning har som hovedstrategi, at den netop ikke skal kunne observeres af andre - især de voksne (eller af lederen). Den spiller derfor på elementer, som i særlig grad slår hårdt ned på offeret, som bliver forsvarsløs og endvidere fratages retten til hjælp fra systemet, der jo ikke tror på det ikke observerbare. Når en lærer er ”bøddel” fremtvinger det et krav om underkastelse, som barnet ikke selv kan se nogen vej ud af. 

Der er sjældent grund til at betvivle et offers udsagn om mobning, og det kræver altid indgriben enten i systemet eller i den enkeltes perception.

Mobning er i princippet et spørgsmål om, hvordan balancen imellem en gruppes interaktører opleves af den enkelte. 

Her bliver NLPs redskaber centrale som hjælpemidler. NLP er som bekendt velegnet til behandling af den enkeltes oplevelser af magtesløshed, men også systemets måde at organisere sig på i forhold til regler og legitime adfærdsformer samt sanktionsformer kan håndteres ved hjælp af NLPs måde at intervenere i systemer. 

En introduktion af NLP som kommunikationsform i skolerne og på virksomhederne ville gøre det meget nemmere at korrigere og justere den type adfærd, som indeholder mobning.

Det kunne være spændende at høre om andres erfaringer med mobning enten med udgangspunkt i  egne erfaringer, som behandler, lærergerning eller fra virksomheden. Jeg hører meget gerne, hvad du mener om temaet. 

Til efteråret har vi planlagt at afholde foredrag til lærerne på Skjervøy om mobning i skolerne. Her vil jeg kaste lys over mobning ved at bruge NLPs kommunikationsprincipper.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Jeg fik forleden en henvendelse fra en psykolog, som var interesseret i at undersøge mulighederne for at studere psykoterapi indenfor retningen NLP.  Jeg syntes, at hendes henvendelse var så interessant, at jeg tillader mig at bringe uddrag og svar på denne på denne plads. Hendes henvendelse så således ud:

“Kære Bent Hansen,

Jeg studerer p.t. i England (cand. psyk) og havde overvejet senere at tage den 4 årige NLP Psykoterapeut uddannelsen (eller lignende) i Danmark. Jeg har derfor også lavet lidt research omkring uddannelsen, så som at læse jeres beskrivelse etc., men har bl.a. også kikket kort på en Wiki beskrivelse (se link forneden), hvilket derefter fik mig til at tvivle lidt på om det nu også var vejen for mig, specielt idet jeg ønsker at være “på god fod” med Dansk Psykolog Forening. Nu ved jeg godt at en Wiki beskrivelse ikke på nogen måde er kontrolleret, og kan skrives af alle, så jeg skriver derfor til dig idet jeg godt kunne tænke mig at hører din kommentar til denne beskrivelse/vurdering af NLP uddannelsen. Ser frem til at hører nærmere.”
Mit svar blev således:

“Mange tak for din mail og interesse for NLP som metode.
Jeg skrev speciale sidste år om NLPs teoretiske baggrund og placering i den traditionelle psykologi. I mit arbejde med temaet dykkede jeg bl.a. ned i Dansk Psykolog Forenings behandling af NLP. Min konklusion blev, at foreningen hverken tager afstand fra eller giver tilslutning til NLP. Sammen med andre moderne psykologiske teoriers fremkomst forholder foreningen sig tilsyneladende afventende til fremkomst af eventuelle evidensbaserede data. Et udvalg har bl.a. understreget af NLP sammen med andre interessante metoder kunne være interessante at udforske mere, men at foreningens psykoterapeutiske udvalg ikke mener det er ulejligheden værd, i betragtning af, at der allerede findes virksomme metoder og at der er så mange interessante at vælge imellem. Det skærende punkt er det evidensbaserede, som er mangelfuldt. Dette gælder i øvrigt alle nyere metoder, som f. eks gestaltterapi, kropsterapi, mindfulness og den positive psykologi. Du kan imidlertid orientere dig mere om dette på www.eanlpt.org. Der findes også andre internationale evidensdatabaser for NLP, men jeg har ikke lige linkene her. Jeg er pt fungerende som psykolog i Nord Troms, Nordnorge på en børne og ungdoms psykiatrisk afdeling under helsevernet. Formålet med det er at skaffe mig praksis til en dansk autorisation.

Min største kritik i mit speciale går i virkeligheden ikke på NLP som metode, men snarere den ofte inkompetente måde, den bliver formidlet på mange steder. Her er der god grund til at have alarmklokkerne fremme. NLP er nemt at lære og kan i nogen sammenhæng formidles sådan, at virkelighedsfornemmelsen går tabt. Derfor er der mange inkompetente på markedet.
Hvis du er interesseret i at sætte dig lidt ind i NLPs metateoretiske ramme, kan du rekvirere mit speciale på Dansk NLP Institut. Jeg husker ikke lige, hvad det koster, men det er sat til kostpris + porto nlp@dansknlp.dk, hvis du er interesseret. Det vil i løbet af året blive udgivet på tysk og senere engelsk. Et forlag i Danmark overvejer udgivelse, men danske forlag er usikre på salgsprognoserne.
Jeg vil gerne understrege, at NLP efter min opfattelse ud fra en evidensbetragtning ikke er hverken værre eller bedre end andre terapiformer. Kriteriet for at vælge NLP som terapiform skal efter min opfattelse være, at man finder sig bedre tilrette i denne metode, at den tiltaler en bedre og at den er meget redskabsorienteret og målsøgende.

Hele evidensområdet undergår for tiden et voldsomt paradigmeskift. Fra at være interesseret i metodens effekt bevæger fokus sig over på effekten af udøvelsen af en metode. Der er nemlig større forskel på effekten af psykoterapi indenfor samme metode end på tværs af metoderne. Fokus bliver fremover sikkert: Hvad er en god psykoterapeut og ikke hvad er en god psykoterapeutisk metode.
Når du vælger psykoterapeutisk retning bør du sikre dig, at den uddannende institution er blevet evalueret tilfredsstillende efter de 12 tværministerielle kriterier. Det er Dansk NLP Institut blevet sidste år som den eneste NLP udbyder. Alternativt skal du gennemgå psykologforenings specialistuddannelse, men den er både langvarig og kostbar, hvis du ikke lige har en arbejdsgiver, der betaler.
Jeg håber, at mit svar blev tilfredsstillende og du er velkommen til at vende tilbage med tillægsspørgsmål. Jeg giver dig ret i at Wiki ikke er troværdig. Den giver allround viden men forfatterne er ikke altid lige lødige. I dette tilfælde er rigtig/sandt afhængigt af øjet, der ser.

Bent Hansen”

Når dette er sagt, må jeg dog fastholde, at den gamle 70′er holdning, som tog afstand fra videnskabelighed og teoridannelse, ikke holder længere. Arbejdsformen som psykoterapeut fra dengang må også revideres.

På Dansk NLP Institut har vi igennem de sidste 10 år anstrengt os meget i retning af at forme NLP som troværdig psykoterapi dels gennem underbygning med relevant teori, deltagelse i forskningsprojekter gennem EANLPt, og gennem lødig formidling af NLP som metode.
Dette arbejde fortsætter naturligvis og som det er sket for andre lidt ældre psykoterapeutiske retninger, vil NLP på et tidspunkt blive evalueret positivt.

Bent Hansen

Den Store Danske Encyclopædi (leksikon) er nu lagt ud på internettet til fri afbenyttelse. Som noget af det første søgte jeg på NLP. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det var deprimerende. Af copyrightmæssige grunde er det ikke tilladt at gengive artiklen her, så inden man læser videre, i dette indlæg, så gå til http://denstoredanske.dk - søg på NLP og læs, hvad man præsenterer brugerne og læserne for. 

Det er muligt at kommentere encyclopædiens artikler, og det har jeg gjort med nedenstående indlæg. Hvis andre læsere af denne blog har det på samme måde som jeg, efter at have læst artiklen, så kommentér den endelig.

“Encyklopædiens artikel om NLP bærer desværre præg af at være skrevet af en forfatter, der kun bygger sin viden på en meget gammel og forældet udgave af NLP – og tilmed øjensynligt hat læst om det i en dansk populær paperback-udgave. Repræsentationssystemer (sansning, modaliteter og submodaliteter), matching af modaliteter og især øjenbevægelser udgør en meget lille del af NLP’s metodik og grundlag.  Men selv om vi et øjeblik forholder os til dem, så er de underbygget, beskrevet og behandlet i mange andre psykologiske sammenhænge – f.eks. i forskning og viden om perceptionspsykologi og neuropsykologi (bl.a. spejlneuronernes funktion).

Artiklen efterlader det helt misvisende indtryk, at NLP er en overfladisk, ikke dokumenteret populær-psykologisk retning, der i virkeligheden ikke kan bruges til andet end lederkurser.

Lad mig så bare nævne, at Dansk NLP-Institut (København og Aarhus) i flere år har været medlem af – og anerkendt af - European Association for Psycotherapy (EAP), der fastsætter bl.a. kriterier for psykoterapi og uddannelse af psykoterapeuter. At samme institut i flere år har været medlem af Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark (SPUD) – på linje med institutioner, der uddanner gestaltterapeuter, kropsterapeuter, systemiske – og narrative terapeuter samt familieterapeuter. At Dansk NLP-Institut er evalueret og godkendt til uddannelse af psykoterapeuter efter ministerielle kvalitetskriterier, der bl.a. kræver at den terapeutiske retning er videnskabelig baseret. Og endelig at de psykoterapeuter, som uddannes på Dansk NLP-Institut (og p.t. kun dér) kan optages i Psykoterapeut Foreningen, som er en brancheorganisation for professionelt uddannede psykoterapeuter i Danmark.

Jeg kan tilføje, at mange psykologer og psykiatere uddanner sig i NLP-psykoterapi. Lederen af Dansk NLP-Institut – Bent Hansen – er cand.psych. Og f.eks. i Østrig er NLP-organisationen ledet af overlæge, dr.med. i psykiatri, Helmut Jelem og magister i psykologi, Peter Schütz – blot for at understrege, at helt fladpandet og populær-psykologisk kan NLP nok ikke være, hvis man dykker bare en lille smule længere ned i emnet, end forfatteren til Encyklopædiens artikel om emnet åbenbart har gjort.”

Mogens Gaardbo