Arkiv for February 2009

Finanskrisen og NLP

Sunday, 22. February 2009

Det er ved at gå op for de fleste, at økonomien ikke er, som den var, og at pengestrømmen ikke har helt så frit løb, som for bare et år siden. Ikke alene virksomhederne er tilbageholdende, men også i den private husholdning sættes mange ønsker på “stand by”. Frygten for om man overlever den økonomiske krise stiger og mange arbejdspladser opleves truede.

Menneskets hukommelse er kort og tidligere erfaringer gået i glemmebogen. Vi skal helt tilbage til midten af 80′erne for at finde en lignende situation.

I 80′erne gik det op for virksomhederne og medarbejdere, at når den økonomiske ressource ikke kunne levere varen, måtte de menneskelige ressourcer træde til.

På Dansk NLP Institut oplevede vi en stor tilgang at studerende, som rustede sig i krisen gennem efteruddannelse. Konkurrencen om arbejdspladser tog udgangspunkt i evnen til at kommunikere og skabe relationer og for mange var NLP et vigtigt redskab i kompetenceudviklingen.

Nu er vi så på vej derhen igen, hvor medarbejderne bliver målt på kommunikationsfærdigheder og evnen til at skabe kontakt og tillid til kollegaer, medarbejdere, ledelse og kunder, og det er interessant at se, hvordan virksomhederne og medarbejderne vil reagere på de udfordringer, som nu er en del af virkeligheden.

Hertil kommer, at kriseramte medarbejdere, udsat for afskedigelser eller trusler herom, har brug for kvalificerede samtaler med en ressourceperson, som kan hjælpe den enkelte på vej igen. Hjælpe den enkelte med at sætte en ny tidssvarende dagsorden og bearbejde følgerne af den aktuelle situation.

NLP indeholder kommunikative værktøjer, som styrker den enkeltes selvbevidsthed og afklaringsevne, og som ruster den enkeltes afsæt til forandringer, der er i overensstemmelse med de nye krav fra omgivelserne.

NLP indeholder endvidere redskaber, der gør den enkelte i stand til at skabe endnu bedre kontakt og tillid, som er en forudsætning for at skabe motivation til forandring.

NLP hjælper den enkelte til at blive klar og tydelig og få budskabet frem ligesom der er stærke elementer i NLP, som bidrager til afdækning af de virkelige behov og eventuelle konflikter.

Når en virksomhed eller medarbejder skal vælge uddannelsessted har det afgørende betydning, at læringsbehovet indfries i det kompetente felt af NLP uddannelser. NLP kurser er i mange år blevet udbudt uden at den fornødne kompetence har været til stede. 

Dansk NLP Institut har eksisteret siden 1989 og igennem årene tilstræbt at indpasse NLP kompetencerne i den danske kultur og den psykologiske ramme.

På Dansk NLP Institut formidles NLP således på et evidensbaseret grundlag og med stor erfaringsbaseret kompetence. Såvel erhvervslivet som psykoterapifeltet kan derfor med sikkerhed vide, at de formidlede uddannelser har den tyngde og seriøsitet, som gør NLPs redskaber troværdige og effektive.

Det bliver spændende at se, hvornår virksomhederne og enkeltpersonerne når frem til den erkendelse, at en af vejene ud af krisen er deltagelse i en velunderbygget NLP uddannelse på professionelt grundlag.

Dansk NLP Institut står klar til at modtage og vil indfri de ønskede aktuelle behov.

Med venlig hilsen

Bent Hansen 

Når det er svært at vælge mellem æbler og æbler

Monday, 16. February 2009

For nylig læste jeg i et fagblad for zoneterapeuter en annonce og en omtale fra en af deres skoler - ’Lær coaching’ - og der blev så udbudt et kursus i coaching, strækkende sig over 2 weekends. Jeg har en personlig bekendt i kredsen af skoleledere (og det var - for god ordens skyld - ikke hans skole, der udbød kurset) - og jeg sagde så til ham, at jeg havde tænkt mig at udbyde et kursus, der skulle hedde ‘Lær Zoneterapi’ - og det skulle tilsvarende vare 2 weekends.

Der går også en gammel historie om nu afdøde kinoorgel-spiller og medarbejder i DR, Mogens Kilde (folk over 60 kan huske ham). Han skulle til Grønland og lave nogle radioreportager og fik så den strålende idé, at han da lige så godt også kunne lave en TV-udsendelse, nu han var der. Dengang blev TV-udsendelser ‘fra marken’ optaget på 16mm-film, så han gik ned til en af filmfotograferne og spurgte, om han ikke kunne låne et kamera og så få et par timers instruktion i at bruge det. “Jo”, lød svaret. “Hvis du så tilsvarende har et par timer til overs til at lære mig at spille kino-orgel!”.

Udbuddet af uddannelser i NLP er enormt, og det kan være svært for uddannelses- eller kursussøgende at finde ud af, hvor man går hen og hvor man får kvalitet for pengene. Desuden er NLP stadig så ny en retning indenfor kommunikation, coaching og psykoterapi, at der ikke rigtigt findes standarder for, hvad ‘rigtig’ NLP er - og om 2 weekend-kurser ikke kan være lige så godt som 4 års uddannelse.

Gælder det coaching, findes der efterhånden standarder for coachinguddannelser, der giver adgang til internationale certificeringer - uanset hvilken retning man vælger.

Tænker man i psykoterapi, så er valget fra 2008 blevet lidt lettere. En række uddannelsessteder er blevet evalueret efter retningslinier, som socialministeriet for et par år siden fastlagde for en forsvarlig psykoterapeutuddannelse. Kun et enkelt af af disse uddannelsesteder har NLP som psykoterapeutisk retning - Dansk NLP-Institut. Et andet kvalitetsparameter er, om en uddannelse giver adgang til medlemsskab af Psykoterapeut Foreningen - den faglige sammenslutning af professionelle psykoterapeuter. Også her er Dansk NLP-Institut indtil videre det eneste, der - med NLP som retning - giver adgang.

Hvad betyder så det for dem, der blot søger en grundlæggende uddannelse i NLP - og som ikke nødvendigvis har et mål om at blive coach eller psyoterapeut. Det betyder faktisk temmelig meget. Coachinguddannelsen på Dansk NLP-Institut er på 3 år, og psykoterapiuddannelsen er på 4 år (som er minimum for at blive evalueret og kvalificerende til Psykoterapeut Foreningen). Men de første to år af uddannelsen er fælles for de to retninger - og det er også de to år, som en grundlæggende NLP-uddannelse består af. Det betyder, at vælger man at studere NLP i et år eller to år på Dansk NLP-Instut, så får man altså en uddannelse, som dels er evalueret og dels giver adgang til videre studier, hvis man beslutter sig for det.

Det er vigtigt at kende forskel på et kursus over 2 weekends i coaching eller en 1-2 årig uddannelse i terapi - og så en evalueret, kvalitetsgodkendt uddannelse. Ligesom det også er vigtigt at kende forskel på ‘en hurtig indføring i kunsten at optage en film’ - og så en professionel uddannelse til filmfotograf.

Mogens Gaardbo

NLPs relation til den traditionelle praksis

Sunday, 15. February 2009

Jeg har nu været i psykologpraksis i helsecenter Nord-Troms i 2 uger og er i fuld gang med oplæring i traditionelt psykologarbejde i en BUP (børne og ungdoms psykiatri). Opgaverne har to hovedkategorier:

1. Udredning

2. Intervention

Udredningerne baserer sig på diverse generelle men også specifikke tests, selvrapporteringer og observationer samt samtaler med professionelle nøglepersoner i klientens miljø. Der er tale om standardiserede velkendte tests samt tests, som knytter sig til klientens angivne problemstilling. Klientens skolekontakt og sundhedspersonale bedes ofte om at give et indtryk af deres oplevelser med klientens adfærd og det er ofte herfra, at henvisningerne kommer.

Udredningerne indeholder også samtaler med klienten - ofte gennem leg - og observationer af samspil med forældre og andre voksne. Det er f.eks. nødvendigt at kortlægge klientens sygdomshistorie (anamnese), familiehistorie (genogram) og relationer (sociogram) for at få et mere retvisende billede af klientens samlede og ofte komplekse situation.

Resultatet af de gennemførte tests, observationer og samtaler munder ud i en samlet vurdering af klienten, og det vurderes, om klienten har ret til en behandling. I denne vurdering indgår en diagnose af klientens problemstillinger samt en behandlingsplan.

På mange måder kommer den omfattende udredning til at indgå i en begyndende behandling. Igennem samtaler med klienten skabes allerede en relation, kontakt og tillid, som kan videreføres i behandlingen og der etableres et samarbejde med forældrene, som kan iværksætte relevante forandringer i barnets miljø med det samme.

En udredning er særdeles relevant ved sværere psykiske lidelser, som f.eks depressioner, spiseforstyrrelser, ADHD, PTSD, personlighedsforstyrrelser og ikke mindst ved traumebehandling. En udredning kan i et godt samarbejde med klienten strække sig fra den første session til de følgende 4 og giver et væsentligt mere solidt grundlag for den efterfølgende intervention.

Interventionen bygger på den udarbejdede udredning, hvor det bl.a. også vurderes, hvilke behandlingstiltag og terapiform, der er brug for i den konkrete situation. I ADHD tilfælde vurderes også, om der er brug for medicinering og her inddrages en børnepsykiater. I interventionen er der mulighed for at flere elementer kan få lov til at spille sammen. Ofte er der knyttet en klinisk pædagog, som kan fokusere på indlæringsvanskeligheder eller introduktion til nye adfærdsmønstre. En klinisk pædagog er ofte en lærer, som har taget en klinisk efteruddannelse. Nu er det muligt at studere til klinisk pædagog på universitært niveau.

Da der er tale om børn og unge med mange forskellige diagnoser, er der også tale om mange forskellige behandlingsformer, hvor alle relevante ressourcepersoner søges inddraget.

Der er således tale om et omfattende udredningsarbejde og interventionen udføres af et team, som varierer i størrelse.

Set fra et NLP perspektiv fremstår udredningerne som en markant anderledes måde at gå til sagen på. I NLPs stenalder mente man, at denne aktivitet var spild af gode kræfter. Man overså således, at udredningen faktisk er starten på en behandling og at dens formål er at fremskaffe informationer, som gør interventionen mere effektiv og præcis. Heller ikke begrebet komorbiditet indgår i de tidligere NLP tilgange til behandling af psykisk syge.

Komorbiditet betyder, at der er andre sammenhænge i den angivne sygdoms- eller adfærdskategori, som i sig selv udgør et problem og som indgår i det samlede problembillede. En anoreksi kan f.eks have en sammenhæng med depression eller personlighedsforstyrrelse.

En NLP psykoterapeut vil traditionelt gå til direkte behandling af den angivne problemstilling uden tanke for en eventuel komorbiditet og efterfølgende heller ikke forstå, hvorfor teknikken dog ikke virker. Det meget snævre symptomperspektiv, som ofte ses i anvendt NLP psykoterapi kan således bredes ud gennem en udredning inden egentlig intervention.

En anden fordel er, at interventionen efter en udredning bygger på væsentlig mere solide elementer og der kan skabes en egentlig strategi for behandlingen.

Det er i hele forløbet væsentligt at dele informationer med klienten og at være åben om psykoterapeutens overvejelser.

I vores stræben for yderligere anerkendelse af NLP som en troværdig og effektiv behandlingsmetode må vi overveje at inddrage udredningsfænomenet mere. Det er således ikke tilstrækkeligt at belave sig alene på NØGLE-arbejdet. Dette giver kun en smal information om klientens problem. Vi må som et minimum kortlægge komorbiditet, anamnese, genogram og sociogram.

Det må naturligvis til stadighed vurderes, hvor omfattende en udredning skal være og dette skal også sættes i forhold til problemtype, kontekst samt klientens villighed til at få dybde i udviklingsprocessen.

Venligst til inspiration! 

Bent Hansen