For at omskrive et populært udtryk, kan man vel sige, at det som NLP uddannet ikke er muligt “ikke at udøve NLP”. Erhvervede NLP indsigter, tankemønstre, metoder og værktøjer, vil indgå i din filtrering af ydre begivenheder og påvirke din model af verden, og samtidig påvirke din måde at forholde dig til og være sammen med andre mennesker på.

Når du indgår i en relation og samtale, vil eksempelvis refraiming, fokus på den positive intention, tillærte NLP forudsætninger, opmærksomhed på værdier og overbevisninger o.l. indgå i såvel din indre som din ydre dialog. Ligesom færdigheder i at anvende sproget og stille spørgsmål samt matche og skabe rapport automatisk vil komme i spil. I min terminologi vil du som NLP uddannet altid bevidst eller ubevidst “udøve NLP”.

Situationen med en formel terapi- eller coachingsession er naturligvis anderledes på den måde, at der i det professionelle rum er andre forventninger til roller og relation, og der opstår andre muligheder for mere direkte og struktureret at anvende NLP metoder.

Et andet forhold er, at vi ofte indtager bestemte roller på vores arbejdsplads. Selv om vi videreuddanner os til psykoterapeut eller coach, kan det være vanskeligt at “blive accepteret og optaget” som sådan, fordi vi fastholdes i en allerede defineret rolle. Det kan derfor være en udfordring, der kræver en større indsats. Måske er der læsere, der har erfaringer med at udvide eller ændre deres rolle på arbejdspladsen, som de vil dele?

Synlighed handler som bekendt om at være synlig, og er en af grundstenene i markedsføring. At “være til stede” i de skrevne og elektroniske medier. Også gerne blive den foretrukne uddannelsesinstitution/person(er) journalisterne henvender sig til, når der skal kommenteres på pædagogiske og psykologiske spørgsmål.

Et andet væsentligt element i markedsføring er kommunikation via de kanaler og på den form, der henvender sig nutidens kursister. Her kommer vi ikke uden om internettet og ej heller formidlingsformer som audio filer og videosekvenser (f.eks på youtube). Fortællingen om dybden og bredden skal naturligvis indlejres i de budskaber, der formidles ad disse kanaler.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at en blog som denne, er et vigtigt ”udstillingsvindue”. Gennem de indlæg og debatter der foregår her, sendes budskaber omkring uddannelsen og uddannelsesstedets værdier, overbevisninger og identitet.

Helt grundlæggende skal uddannelsen naturligvis reelt have den dybde og bredde der markedsføres, herunder have den fornødne kvalitet og bredde i indhold og undervisningsform. Den positive anbefaling tidligere kursister giver uddannelsen er et væsentligt bidrag til uddannelsens gode ry og omdømme, ligesom en negativ omtale fra tidligere kursister er “gift” for et uddannelsessted. Derfor er det altid vigtigt løbende at indhente feedback fra kursisterne.

Endelig bør man være opmærksom på, hvem modtagerne af budskaberne er. Der kan være væsentlig forskel på, om der ”tales til” fremtidige psykoterapeuter eller business coaches – det gælder såvel i markedsføringen som i undervisningen.

For mig – og sikkert mange med mig – betyder det noget, at være uddannet på et anset og velrennomeret uddannelsessted.

“60% af det at være professionel handler om at se professionel ud”.

Når vi får skabt et moderne image burde vi markedsføre Dansk NLP Institut for netop dét det er; Seriøst og bygget på et teoretisk fundament, hvorefter vi, i et forum, kan stille om som “skydeskive”.

Folk, både professionelle og civile, skal have lov til at komme ud med alle deres overbevisninger og fordomme omkring NLP, hvor de så derigennem kan blive henvist til det teoretiske fundament der ligger til grund for undervisningen på Dansk NLP Institut. Sålænge vi har vores “på det rene”, burde det være muligt at besvare alle spørgsmål omkring det teoretiske grundlag for NLP’en.

Hvis vi skal have fjernet den sky fra NLP’en hvorpå der står “alternativ”, skal der gøres en indsats for at få bragt det til offenligheden. Udfordringen i samme forbindelser er selvfølgelig også at det ikke er alle NLP-udbydere hvis undervisning forgrener sig i teoretisk psykologi.

Det var ihvertfald et bud.

Hygge.

Casper Laurent

Der er vel ingen grund til at NLP, der netop hævder at afdække de individuelle landkort, som du selv siger, hænger fast i en sådan en forsimplet forklaring på køn og seksualitet?

Du vælger også at bruge psykologien som den dynamiske forklaringsmodel, hvilket heller ikke er den eneste måde at forstå køns dynamikken på. Hvor bliver sproget og kroppen af her, eller kønnenes historie forud for Freud? Der er grund til at tro, at køn som kategori er overordentlig vigtig for vores samfundsstruktur og vores kultur, og der kan være stærke interesser i at fastholde køn i nogle snævre mønstre. Disse ofte ret skjulte interesser mener jeg, vi skal være på vagt overfor i samarbejdet med vores klienter.

Navnene stammer fra den antikke romerske mytologi: Krigsguden Mars var søn af den øverste gud Jupiter og gudinden Juno. Men Jupiter brød sig ikke meget om sønnen. Han påstod ligefrem, at Mars måtte være søn af Juno alene. Og at det var fra hende, han havde sit stridslystne sind. Han elskede støjende kampfærd og stridigheder. Som voksen indledte Mars et kærlighedsforhold til kærlighedens gudinde Venus , der var gift med smedeguden Vulkan. Sammen fik Mars og Venus flere børn, elskovsguden Amor samt Fobos og Deimos – frygten og skrækken. Fobos og Deimos blev Mars’ trofaste følgesvende i kamp. Allerede her oprulles den kønsspecifikke slagmark. Mænd og kvinder har har åbenbart ‘fra naturens hånd’ forskellige måder at ‘bygge landkort’ på (for nu at bruge en NLP-formulering).

Tydeligt for mig som psykoterapeut er problematikken i relation til begreberne ‘overføring’ og ‘modoverføring’ (Freud ville kalde det gensidige projektioner). Typisk klientoverføring fra kvindelig kilent til mandlig psykoterapeut; “vil du ikke godt opføre dig som min far” - terapeut-modoverføring “jo, det kan du tro min pige, men så skal du også være en god datter (læs klient)”. Her er min opmærsomhed altid skærpet (især hvis den kvindelige klient har lagt vægt på at finde en mandlig terapeut) - hvilket jo i sig selv også er en overføring, som giver modoverføring.

Der diskuteres gennem tiderne meget om denne forskel mellem kønnene - skyldes det biologiske faktorer (gener, der præger psyke såvel som krop), eller skyldes det de programmer vi får indpræget gennem opvæksten, hvor vi lærer, hvad det vil sige at være kvinde hhv. mand? Hvad kom først - ægget eller hønen? Skal man tro nogle af de studier, der er lavet omkring énæggede tvillingepar, der adskilles lige efter fødslen og derfor har ens gener, men forskelligt opvækstmiljø, så skyldes ikke så lidt de genetiske forudsætninger.

Ser vi på opvækstmiljø, så er vi kun 1-2 generationer fra et familiemønster, hvor det var ganske normalt, at en kvinde - når hun blev gift - blev hjemmegående og hus- og børnepassende. Ja, i visse kulturer er det stadig det almindelige. Når vi samtidig tænker på, hvor meget vores ubevidste kodning (programmering) i de første 7-12 år af vores liv betyder for vores konstruktioner af ‘landkort’ resten af livet - uanset om vi bevidst (somme tider nødtvunget) vælger at leve vores liv anderledes end far eller mor - så skal der nok nogle flere generationers ‘omkodning’ til, før arbejdslivet, familielivet og parforholdet får luget ud i de gamle kønsroller og -mønstre.

En anden tanke der dukkede op var: Hvilken holdning har man her til børn? Hvilken respekt omgiver man barnet med og hvordan udmøntes dette i sit sprog og gerning overfor barnet? Gad vide hvilken norm, der løber i samfundet for at kunne negligere, at det barnet siger/oplever er usandt eller i bedste fald forkert.
Min næste tanke var så, gad vide hvad der ville ske ,hvis der var nogen der offentligt og selvfølgelig i et positivt sprog, på en respektfuld måde kunne sætte ord på . Måske starte en debat, således at der kunne opstå en bevidsthed om dette komplekse kompleks. Jeg vælger at tro på at den voksnes mere eller mindre naturlige respekt for medmennesker også ville kunne gælde børnene, som jo i virkeligheden er fuldborne mennesker med lidt mindre erfaringer end voksne.
Det er en rar tanke at dette område nu også er så heldig at få kendskab til NLP og de muligheder der ligger her.

Med mange fler tanker og hilsner
Gerda Feldborg

NLPs forudsætninger er ret dårligt formulerede - jeg har i første omgang skrevet en lille overskrift der forklarer lidt om dem. Under uddannelser har jeg tilføjet NLP Coach og NLP Psykoterapeut uddannelserne - og lagt vægt på, at disse uddannelser skal tages på kavlitetsevaluerede uddannelssteder. Jeg har også lavet et par andre smårettelser.

Det værste er næsten, at NLP er placeret under ‘psykologi/pseudovidenskab’. NLP er IKKE pseudovidenskab. NLP har - som også Bent Hansens speciale i psykologi klart vider - dybe rødder i den traditionelle psykologi.

Og nu jeg er ved det - NLP er ikke en ‘alternativt’ behandlingsform. Bl.a. af den grund er en R.A.B. registrering (”Registreret Alternativ Behandler”) falder helt ved siden af, når det gælder psykoterapi. En R.A.B. registrering kan man f.eks. få efter bare to års uddannelse. Ikke et ondt ord om R.A.B. - det er en strålende ordning for massører, zoneterapeuter, akupunktører m.fl. Men det giver ingen mening i relation til psykoterapi. Her tæller kun en uddannelse på et evalueret (efter de ministerielle kriterier for en forsvarlig psykoterapeutuddannelse) uddannelse - suppleret med et MPF (Medlem af Psykoterapeut Foreningen).