DanskNLP

I min praksis fra Norge har jeg fået tildelt ansvaret for et bestemt område kaldet Skjervøy. Det er den næststørste kommune i Nord Troms. Skjervøy er den kommune, der har det største antal henvisninger til BUP (Børne- og Ungdoms Psykiatrien). Det giver naturligvis anledning til mange refleksioner om årsagen hertil. Forholdet ville være helt oplagt som forskningsobjekt for mange akademiske discipliner: Psykologi, sociologi og antropologi for at nævne nogle få.

Skjervøy er et gammelt ø-samfund, som nu har haft broforbindelse i 10 år. Det er et udpræget fiskerisamfund og familier er sammensat på kryds og tværs. Det er ikke ualmindeligt, at ægteskaber indgås mellem søskendebørn.

I mange henvisninger herfra anfører børnene mobning som grund til psykiske problemer og det er normalt, at skolerne anfører i rapporter, at man ikke har kunnet konstatere mobning overfor barnet.

Dette rejser så spørgsmålet: Hvem afgør i grunden om mobning finder sted eller ej? Er det barnet selv, som oplever mobning, eller er det de miljømæssige observationer, som tillægges sandhedsværdi?

Svaret afhænger af hvem, der bliver spurgt.

Set fra et NLP perspektiv, må den, der oplever mobning, tages alvorligt, og behandlingen må tage udgangspunkt i barnets oplevelser af at blive mobbet. Andre perspektiver fører til, at når mobning ikke kan observeres udefra, eksisterer det ikke. Det der ikke er synligt, eksisterer ikke!

Der gøres ganske meget for at gribe ind i mobning, og der tages mange forebyggende tiltag i det norske skolevæsen, men tilgangen er desværre stort set kun den observerbare mobning og ikke den oplevelsesorienterede mobning.

Konsekvensen heraf bliver, at det er skolesystemet, som udøver kontrollen, og retten til at fastslå om mobning finder sted, og om der skal handles herpå bliver et systemisk anliggende. Individet kobles fra (underkendes), og systemet bevarer magten og kontrollen.

Mobning er en diskurs og er i sin grundstruktur systemisk. Den handler om kontrol og magt. Den indeholder altid relationelle aspekter og udføres med det formål at udøve magt. Der er altid et offer og en “bøddel” tilstede, når mobning finder sted. Som diskurs indikeres, at en person - ofte et barn - positionerer sig til en bestemt eller ubestemt krænkende oplevelse, som denne står magtesløs overfor. En anden eller andre har magten over personens selvværdsfølelse eller ret til et positivt tilhørsforhold til en gruppe.

Selvom oplevelsen af mobning er af interpersonel karakter, der involverer flere parter, kan tilstedeværelsen af mobning ikke diskuteres så længe, den findes som en oplevelse hos en, som føler sig som et offer, og derfor må den også håndteres som en individuel oplevelse.

Den synlige mobning er ikke særlig avanceret. Det er netop derfor den er synlig. Når denne primitive måde at styre et andet individ på tages i brug, kan der nemt sættes ind med forskellige tiltag som læring, sanktioner og regelfastsættelse.

Det er den avancerede og usynlige mobning, der er problemet og barometeret her kan kun være oplevelsesorienteret. Der kan naturligvis være tale om en misforståelse hos ofret, men netop oplevelsen af at blive mobbet, præger individet og kræver behandling og justering i relationer.

Den usynlige og avancerede mobning har som hovedstrategi, at den netop ikke skal kunne observeres af andre - især de voksne (eller af lederen). Den spiller derfor på elementer, som i særlig grad slår hårdt ned på offeret, som bliver forsvarsløs og endvidere fratages retten til hjælp fra systemet, der jo ikke tror på det ikke observerbare. Når en lærer er ”bøddel” fremtvinger det et krav om underkastelse, som barnet ikke selv kan se nogen vej ud af. 

Der er sjældent grund til at betvivle et offers udsagn om mobning, og det kræver altid indgriben enten i systemet eller i den enkeltes perception.

Mobning er i princippet et spørgsmål om, hvordan balancen imellem en gruppes interaktører opleves af den enkelte. 

Her bliver NLPs redskaber centrale som hjælpemidler. NLP er som bekendt velegnet til behandling af den enkeltes oplevelser af magtesløshed, men også systemets måde at organisere sig på i forhold til regler og legitime adfærdsformer samt sanktionsformer kan håndteres ved hjælp af NLPs måde at intervenere i systemer. 

En introduktion af NLP som kommunikationsform i skolerne og på virksomhederne ville gøre det meget nemmere at korrigere og justere den type adfærd, som indeholder mobning.

Det kunne være spændende at høre om andres erfaringer med mobning enten med udgangspunkt i  egne erfaringer, som behandler, lærergerning eller fra virksomheden. Jeg hører meget gerne, hvad du mener om temaet. 

Til efteråret har vi planlagt at afholde foredrag til lærerne på Skjervøy om mobning i skolerne. Her vil jeg kaste lys over mobning ved at bruge NLPs kommunikationsprincipper.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Det er ved at gå op for de fleste, at økonomien ikke er, som den var, og at pengestrømmen ikke har helt så frit løb, som for bare et år siden. Ikke alene virksomhederne er tilbageholdende, men også i den private husholdning sættes mange ønsker på “stand by”. Frygten for om man overlever den økonomiske krise stiger og mange arbejdspladser opleves truede.

Menneskets hukommelse er kort og tidligere erfaringer gået i glemmebogen. Vi skal helt tilbage til midten af 80′erne for at finde en lignende situation.

I 80′erne gik det op for virksomhederne og medarbejdere, at når den økonomiske ressource ikke kunne levere varen, måtte de menneskelige ressourcer træde til.

På Dansk NLP Institut oplevede vi en stor tilgang at studerende, som rustede sig i krisen gennem efteruddannelse. Konkurrencen om arbejdspladser tog udgangspunkt i evnen til at kommunikere og skabe relationer og for mange var NLP et vigtigt redskab i kompetenceudviklingen.

Nu er vi så på vej derhen igen, hvor medarbejderne bliver målt på kommunikationsfærdigheder og evnen til at skabe kontakt og tillid til kollegaer, medarbejdere, ledelse og kunder, og det er interessant at se, hvordan virksomhederne og medarbejderne vil reagere på de udfordringer, som nu er en del af virkeligheden.

Hertil kommer, at kriseramte medarbejdere, udsat for afskedigelser eller trusler herom, har brug for kvalificerede samtaler med en ressourceperson, som kan hjælpe den enkelte på vej igen. Hjælpe den enkelte med at sætte en ny tidssvarende dagsorden og bearbejde følgerne af den aktuelle situation.

NLP indeholder kommunikative værktøjer, som styrker den enkeltes selvbevidsthed og afklaringsevne, og som ruster den enkeltes afsæt til forandringer, der er i overensstemmelse med de nye krav fra omgivelserne.

NLP indeholder endvidere redskaber, der gør den enkelte i stand til at skabe endnu bedre kontakt og tillid, som er en forudsætning for at skabe motivation til forandring.

NLP hjælper den enkelte til at blive klar og tydelig og få budskabet frem ligesom der er stærke elementer i NLP, som bidrager til afdækning af de virkelige behov og eventuelle konflikter.

Når en virksomhed eller medarbejder skal vælge uddannelsessted har det afgørende betydning, at læringsbehovet indfries i det kompetente felt af NLP uddannelser. NLP kurser er i mange år blevet udbudt uden at den fornødne kompetence har været til stede. 

Dansk NLP Institut har eksisteret siden 1989 og igennem årene tilstræbt at indpasse NLP kompetencerne i den danske kultur og den psykologiske ramme.

På Dansk NLP Institut formidles NLP således på et evidensbaseret grundlag og med stor erfaringsbaseret kompetence. Såvel erhvervslivet som psykoterapifeltet kan derfor med sikkerhed vide, at de formidlede uddannelser har den tyngde og seriøsitet, som gør NLPs redskaber troværdige og effektive.

Det bliver spændende at se, hvornår virksomhederne og enkeltpersonerne når frem til den erkendelse, at en af vejene ud af krisen er deltagelse i en velunderbygget NLP uddannelse på professionelt grundlag.

Dansk NLP Institut står klar til at modtage og vil indfri de ønskede aktuelle behov.

Med venlig hilsen

Bent Hansen 

Jeg har nu været i psykologpraksis i helsecenter Nord-Troms i 2 uger og er i fuld gang med oplæring i traditionelt psykologarbejde i en BUP (børne og ungdoms psykiatri). Opgaverne har to hovedkategorier:

1. Udredning

2. Intervention

Udredningerne baserer sig på diverse generelle men også specifikke tests, selvrapporteringer og observationer samt samtaler med professionelle nøglepersoner i klientens miljø. Der er tale om standardiserede velkendte tests samt tests, som knytter sig til klientens angivne problemstilling. Klientens skolekontakt og sundhedspersonale bedes ofte om at give et indtryk af deres oplevelser med klientens adfærd og det er ofte herfra, at henvisningerne kommer.

Udredningerne indeholder også samtaler med klienten - ofte gennem leg - og observationer af samspil med forældre og andre voksne. Det er f.eks. nødvendigt at kortlægge klientens sygdomshistorie (anamnese), familiehistorie (genogram) og relationer (sociogram) for at få et mere retvisende billede af klientens samlede og ofte komplekse situation.

Resultatet af de gennemførte tests, observationer og samtaler munder ud i en samlet vurdering af klienten, og det vurderes, om klienten har ret til en behandling. I denne vurdering indgår en diagnose af klientens problemstillinger samt en behandlingsplan.

På mange måder kommer den omfattende udredning til at indgå i en begyndende behandling. Igennem samtaler med klienten skabes allerede en relation, kontakt og tillid, som kan videreføres i behandlingen og der etableres et samarbejde med forældrene, som kan iværksætte relevante forandringer i barnets miljø med det samme.

En udredning er særdeles relevant ved sværere psykiske lidelser, som f.eks depressioner, spiseforstyrrelser, ADHD, PTSD, personlighedsforstyrrelser og ikke mindst ved traumebehandling. En udredning kan i et godt samarbejde med klienten strække sig fra den første session til de følgende 4 og giver et væsentligt mere solidt grundlag for den efterfølgende intervention.

Interventionen bygger på den udarbejdede udredning, hvor det bl.a. også vurderes, hvilke behandlingstiltag og terapiform, der er brug for i den konkrete situation. I ADHD tilfælde vurderes også, om der er brug for medicinering og her inddrages en børnepsykiater. I interventionen er der mulighed for at flere elementer kan få lov til at spille sammen. Ofte er der knyttet en klinisk pædagog, som kan fokusere på indlæringsvanskeligheder eller introduktion til nye adfærdsmønstre. En klinisk pædagog er ofte en lærer, som har taget en klinisk efteruddannelse. Nu er det muligt at studere til klinisk pædagog på universitært niveau.

Da der er tale om børn og unge med mange forskellige diagnoser, er der også tale om mange forskellige behandlingsformer, hvor alle relevante ressourcepersoner søges inddraget.

Der er således tale om et omfattende udredningsarbejde og interventionen udføres af et team, som varierer i størrelse.

Set fra et NLP perspektiv fremstår udredningerne som en markant anderledes måde at gå til sagen på. I NLPs stenalder mente man, at denne aktivitet var spild af gode kræfter. Man overså således, at udredningen faktisk er starten på en behandling og at dens formål er at fremskaffe informationer, som gør interventionen mere effektiv og præcis. Heller ikke begrebet komorbiditet indgår i de tidligere NLP tilgange til behandling af psykisk syge.

Komorbiditet betyder, at der er andre sammenhænge i den angivne sygdoms- eller adfærdskategori, som i sig selv udgør et problem og som indgår i det samlede problembillede. En anoreksi kan f.eks have en sammenhæng med depression eller personlighedsforstyrrelse.

En NLP psykoterapeut vil traditionelt gå til direkte behandling af den angivne problemstilling uden tanke for en eventuel komorbiditet og efterfølgende heller ikke forstå, hvorfor teknikken dog ikke virker. Det meget snævre symptomperspektiv, som ofte ses i anvendt NLP psykoterapi kan således bredes ud gennem en udredning inden egentlig intervention.

En anden fordel er, at interventionen efter en udredning bygger på væsentlig mere solide elementer og der kan skabes en egentlig strategi for behandlingen.

Det er i hele forløbet væsentligt at dele informationer med klienten og at være åben om psykoterapeutens overvejelser.

I vores stræben for yderligere anerkendelse af NLP som en troværdig og effektiv behandlingsmetode må vi overveje at inddrage udredningsfænomenet mere. Det er således ikke tilstrækkeligt at belave sig alene på NØGLE-arbejdet. Dette giver kun en smal information om klientens problem. Vi må som et minimum kortlægge komorbiditet, anamnese, genogram og sociogram.

Det må naturligvis til stadighed vurderes, hvor omfattende en udredning skal være og dette skal også sættes i forhold til problemtype, kontekst samt klientens villighed til at få dybde i udviklingsprocessen.

Venligst til inspiration! 

Bent Hansen