DanskNLP

For nylig læste jeg i et fagblad for zoneterapeuter en annonce og en omtale fra en af deres skoler - ’Lær coaching’ - og der blev så udbudt et kursus i coaching, strækkende sig over 2 weekends. Jeg har en personlig bekendt i kredsen af skoleledere (og det var - for god ordens skyld - ikke hans skole, der udbød kurset) - og jeg sagde så til ham, at jeg havde tænkt mig at udbyde et kursus, der skulle hedde ‘Lær Zoneterapi’ - og det skulle tilsvarende vare 2 weekends.

Der går også en gammel historie om nu afdøde kinoorgel-spiller og medarbejder i DR, Mogens Kilde (folk over 60 kan huske ham). Han skulle til Grønland og lave nogle radioreportager og fik så den strålende idé, at han da lige så godt også kunne lave en TV-udsendelse, nu han var der. Dengang blev TV-udsendelser ‘fra marken’ optaget på 16mm-film, så han gik ned til en af filmfotograferne og spurgte, om han ikke kunne låne et kamera og så få et par timers instruktion i at bruge det. “Jo”, lød svaret. “Hvis du så tilsvarende har et par timer til overs til at lære mig at spille kino-orgel!”.

Udbuddet af uddannelser i NLP er enormt, og det kan være svært for uddannelses- eller kursussøgende at finde ud af, hvor man går hen og hvor man får kvalitet for pengene. Desuden er NLP stadig så ny en retning indenfor kommunikation, coaching og psykoterapi, at der ikke rigtigt findes standarder for, hvad ‘rigtig’ NLP er - og om 2 weekend-kurser ikke kan være lige så godt som 4 års uddannelse.

Gælder det coaching, findes der efterhånden standarder for coachinguddannelser, der giver adgang til internationale certificeringer - uanset hvilken retning man vælger.

Tænker man i psykoterapi, så er valget fra 2008 blevet lidt lettere. En række uddannelsessteder er blevet evalueret efter retningslinier, som socialministeriet for et par år siden fastlagde for en forsvarlig psykoterapeutuddannelse. Kun et enkelt af af disse uddannelsesteder har NLP som psykoterapeutisk retning - Dansk NLP-Institut. Et andet kvalitetsparameter er, om en uddannelse giver adgang til medlemsskab af Psykoterapeut Foreningen - den faglige sammenslutning af professionelle psykoterapeuter. Også her er Dansk NLP-Institut indtil videre det eneste, der - med NLP som retning - giver adgang.

Hvad betyder så det for dem, der blot søger en grundlæggende uddannelse i NLP - og som ikke nødvendigvis har et mål om at blive coach eller psyoterapeut. Det betyder faktisk temmelig meget. Coachinguddannelsen på Dansk NLP-Institut er på 3 år, og psykoterapiuddannelsen er på 4 år (som er minimum for at blive evalueret og kvalificerende til Psykoterapeut Foreningen). Men de første to år af uddannelsen er fælles for de to retninger - og det er også de to år, som en grundlæggende NLP-uddannelse består af. Det betyder, at vælger man at studere NLP i et år eller to år på Dansk NLP-Instut, så får man altså en uddannelse, som dels er evalueret og dels giver adgang til videre studier, hvis man beslutter sig for det.

Det er vigtigt at kende forskel på et kursus over 2 weekends i coaching eller en 1-2 årig uddannelse i terapi - og så en evalueret, kvalitetsgodkendt uddannelse. Ligesom det også er vigtigt at kende forskel på ‘en hurtig indføring i kunsten at optage en film’ - og så en professionel uddannelse til filmfotograf.

Mogens Gaardbo

I bestræbelserne for at få de psykoterapeutiske skoler til at lade sig evaluere har Socialministeriet i 2004 ladet udarbejde kvalitetskriterier i samarbejde med 2 andre ministerier. Det er disse kriterier, der er styrende for de evaluering der i efteråret 2007 er igangsat via evalueringsinstituttet Reflektor. I samme anledning lod Socialministeriet udarbejde en pjece, der både kan downloades på deres hjemmeside og findes på bibliotekerne. Det er en vejledningspjece til brugere af psykoterapi og psykoterapiuddannelser. Du kan finde pjecen “Værd at huske ved valg af privatpraktiserende psykoterapeut” her. Vi gør opmærksom på, at institutter, der reklamere med, at de er ´godkendte´ ikke har modtaget nogen godkendelse og ikke vil få det, idet evalueringen udelukkende tager sigte på om kriterierne for uddannelserne er indfriede, eller i hvilken grad de er indfriede og hvilke mangler, der bør rettes op på. Indledningsvis skal man dog prækvalificeres og visse uddannelsesudbydere forveksler dette med en godkendelse.Det er frivilligt at lade sig evaluere og det enkelte uddannelsessted skal betale for evalueringen.Information om evalueringsresultaterne kan hentes på socialministeriets hjemmeside når de enkelte institutters evaluering er afsluttet. Melder man sig til en evaluering kan man således ikke fravælge at få sine resultater præsenteret. Evalueringsaktiviteten er et godt skridt imod en bedre gennemskuelighed af de mange uddannelser. Den vil dog aldrig være hverken en anerkendelse eller en anbefaling af de institutter, der har ladet sig evaluere.

På Københavns UniversitetInstitut for Medier, Erkendelse og Formidling, har pædagogikstuderende fra kandidatstudiet i efteråret 2007 undersøgt forløbet og udfaldet af Danmarks Evalueringsinstitut s fejlslagne evaluering af de psykoterapeutiske skoler i perioden 2005 -2006.  De studerendes undersøgelses design er snævert og giver ikke grundlag for universelle konklusioner, men Dansk NLP Institut har fundet disse konklusioner fra undersøgelsen interessante:

Det unikke i EVA´s evaluering af de psykoterapeutiske skoler er, at den blev stoppet pga. stærk uenighed om metodens objektivitet. Dét har givet mulighed for at få en ganske særlig indsigt i dynamikken og relationen imellem en offentlig evaluator og de private skoler. Undersøgelsen ta´r udgangspunkt i en rekonstruktion af evalueringsforløbet samt i et interview med én udvalgt psykoterapiskole(udvalg ud af 12). Ved evaluering af evalueringen af de psykoterapeutiske skoler er der fundet grund til følgende undren: Danmarks Evalueringsinstitut valgte tilsyneladende evalueringsmetode uden at skele til erfaringer der kan hentes fra rapporter om evalueringer af f.eks. universiteternes humanistiske uddannelser og de fri kostskoler. Det er evalueringer, der lægger vægten på kvalitative undersøgelser og stor grad af selvevaluering, hvilket er forskelligt fra evalueringsforskningens tidligste metode kaldet ´ingeniørmodellen´. Der advares i rapporterne fra evalueringsforskningen imod universelle evalueringsløsninger. Og der advares imod en af evalueringens såkaldte ´dæmoniske´ virkninger, som er risikoen for at forfalde til en forenklet og reduceret fremstilling af uddannelsernes substans i evalueringens konklusioner. Erfaringerne signalerer nemlig, at hvert nyt evalueringsfelt har ukendte og følsomme områder, der skal forstås og respekteres i deres fulde kontekst, samt at evaluering i sig selv kan få utilsigtede virkninger. Dette var sandsynligvis tilfældet i EVA´s evaluering af de psykoterapeutiske skoler – vurderes det i undersøgelsen. Der igangsættes i disse måneder (efterår 2007, forår 2008) atter et evalueringsprojekt for de psykoterapeutiske skoler, denne gang forestået af det private evalueringsinstitut. Der er, fra vores side, forventninger om, at evalueringen denne gang er ajourført mht. de definitioner og metoder, der tages i anvendelse. Det centrale omdrejningspunkt i evalueringen er fortsat Kvalitetskriterier for de private psykoterapeutiske uddannelser, som ligger på Socialministeriet s hjemmeside.

Vi får tit spørgsmålet: “Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?”.

Svaret er i virkeligheden meget enkelt. En psykoterapeut er en håndværker, der har lært en metode, som er mere eller mindre velegnet til at bistå en klients udviklingsproces. Psykoterapeuten har lært at intervenere i forhold til en klient, der er fastlåst i et uhensigtsmæssigt mønster, som blokerer klienten i forhold til at opnå mere hensigtsmæssige måder at navigere i livet og gennem denne intervention frigøres klientens egne ressourcer, så at denne kan finde nye og bedre strategier, der tjener det formål at optimere klientens livsvilkår.

Efter europæiske standarder vil en psykoterapeut have mindst 4  års uddannelse, der udfra forskellige metoder giver psykoterapeuten et teoretisk, metodisk og praktisk fundament. Uddannelserne vil ofte indeholde elementer af kommunikation, samtaleteknik, afdækningsstrategier, observationsmåder og diverse interventionsformer. Psykoterapeuten må kunne udrede en klients livssituation og  opstille prognoser for behandlingsforløb. Endelig må psykoterapeuten operere på et etisk grundlag, hvilket i praksis ofte betyder, at der tages afsæt i klientens model af verden og ikke i psykoterapeutens. Etikken forholder sig også til magtforholdet i relationen og et økologisk tjek, der indebærer, at klientens udviklingsforløb er i balance.

Der er ikke evidens for, at den ene psykoterapeutiske retning i forhold til en anden er mere virkningsfuld. Meget tyder på, at det fortrinsvis er frigørelse af klientens egne ressorucer samt relationen mellem klient og psykoterapeut, der afgør effekten af psykoteapien.

En psykolog er akademisk uddannet på et videnskabeligt og metodologisk grundlag. Uddannelsen er normeret til 5 år og i Danmark kan eksamen erhverves på universiteterne i København, Århus og Ålborg. Kun færdiguddannede kan titulere sig som cand. psyk.

En psykolog er uddannet til at foretage videnskabeligt arbejde (forskning) og at foretage udredninger i forhold til klienter, testning, diagnosticeringer og redegørelse for psykologiske temaer.

Hvis psykologen ønsker at udøve psykoterapi er der ingen hindringer herfor, men det anses først at kunne finde sted på et professionelt grundlag, hvis den pågældende har erhvervet en autorisation. Denne autorisation kan erhverves efter 2 års superviserende praksis. Den autoriserede psykolog kan herefter erhverve en specialistgodkendelse efter mindst 5 års yderligere efteruddannelse.

I den vestlige verden anses det forhold, at en person har en akademisk uddannelse, for mere værdifuldt, troværdigt og profesionelt i forhold til en person, der er håndværksuddannet.

I psykoterapien sondres ofte mellem deficit- og neuroseområderne. Deficitområdet omhandler patologiske sygdomme, som er omfattet af WHO’s ICD-10 diagnostiske system. Neuroseområdet omhandler stort set os alle, som lejlighedsvis kommer i vanskeligheder og kriser.

Der kan ikke herske tvivl om, at psykologen har bedre forudsætninger for at mestre deficit-klienter. Det betyder dog ikke, at en psykoterapeut skal holde sig fra dette område, men forudsætningen er, at den pågældende er indsigtsfuld om årsag - virkning på det psykopatologiske område.

Det kan ikke afgøres om den ene kategori er bedre end den anden, for meget tyder på, at det er individuelle faktorer, der gør udfaldet. Evnen til at kommunikere og skabe tillidsfulde relationer vægter tilsyneladende tungere end anvendelse af bestemte metoder. Psykologens teoretiske fundament hjælper denne til at kunne “afkorte” den praktiske metodologiske uddannelse (2 år) mens psykoterapeuten som minimum må gennemføre 4 års uddannelse.

I Danmark gennemføres i de kommende år en evalueringsproces, der har til formål at sikre, at psykoterapeutuddannelserne har en vis standard og allerede i de indledende forberedelser til denne omfattende evaluering har vi set et kvalitetsløft. Det er mit håb, at der i fremtiden vil opstå en dialog mellem psykoterapeuter og psykologer ligesom der i mange år har eksisteret en dialog mellem læger, sygeplejersker, jordemødre og andre sundhedsgrupper.