DanskNLP

Jeg havde for et par dage siden en psykoterpeutstuderende ved Dansk NLP-Institut i terapi. Vedkommende arbejder til daglig i en kommune og har med dysfunktionelle familier at gøre. Medarbejderne i funktionen er primært socialrådgivere og socialpædagoger, men i visse tilfælde kan en familie have brug for egentlig terapi (familieterapi eller individuel terapi). Så skal der aftales en tid med en af kommunens psykologer. Nu er sagen bare den, at der er mangel på psykologer i den pågældende kommune, og man har så valgt at lade en ikke-psykolog (uden terapeutisk uddannelse) tage nogle af de terapeutiske samtaler. Den studerende undrede sig naturligvis over, hvorfor man ikke brugte den af medarbejderne (vedkommende studerende), der trods alt har tre ud af fire års terapeutisk uddannelse. “Jeg må jo ikke give terapi” fremførte den studerende. Det fik mig til at reflektere over, hvornår man egentlig ‘giver terapi’. For den studerende lå skillelinien tydeligvis der, hvor man begynder at bruge de strukturerede NLP-metoder - ‘Visual Squash’, ‘Essensforvandling’, ‘Re-imprint’ o.s.v.

Der er - som jeg ser det - tre niveauer i en NLP-metode. Lidt ligesom når man skal tilberede en ret. Der er ‘effekten‘ (hvordan kommer dette til at smage - og i NLP; hvad regner vi med, at denne metode vil resultere i). Der er ‘strukturen‘ (hvordan tilbereder jeg retten? - hvad skal i, i hvilken rækkefølge, og varmes op hvormeget - og i NLP; hvad siger man og i hvilken rækkefølge’ - altså opskriften). Men så er der ‘funktionen‘ (hvorfor kommer der lige den smag og konsistents ud af det - og i NLP; hvad er det lige der sker, når jeg gør sådan og sådan? - hvorfor har det lige den og den virkning?).

Hvis man kender funktionen af at sammensætte bestemte krydderier og ingredieser på en bestemt måde, så kan jeg jo bruge denne viden i andre retter, hvor jeg vil have en bestemt virkning frem. Tilsvarende i NLP - hvis jeg kender funktionen af at få et menneske til at forestille sig noget, tænke noget, gøre noget på en bestemt måde, så kan jeg bruge denne viden i andre sammenhænge, bygget ind i andre metoder (metodekombination), eller - og nu kommer jeg til det - i en ganske almindelig samtale. Det er jo ikke forbudt, at føre en samtale med et andet menneske, hvor man i sin formulering af spørgsmål eller sine reflektioner, indbygger - i samtaleform - de ingredienser fra egentlige NLP-metoder, som man ved har en bestemt virkning.

Sokrates mente, at alle mennesker har svaret på sine problemer inde i sig selv. Men ind imellem, skal der en ydre dialog med et andet menneske til, for at få sat den indre dialog i gang, så man kan finde frem til svaret. Når man fører sådan en ydre dialog, og bruger elementer fra NLP-metoder bygget ind i samtalen - udøver man så terapi? Er det ikke netop styrken ved at være uddannet psykoterapeut, at man også - når man ikke ‘giver terapi’ - er langt mere bevidst om, hvordan ens kommunikation virker på andre mennesker og hvilke tanker et givent spørgsmål eller svar kan sætte i gang?

Min hovedopgave på psykologistudiet om det teoretiske grundlag for NLP, NLP Psykoterapi og NLP Coaching er reelt en opsummering af den retning, som Dansk NLP Institut har bevæget sig siden 1996, hvor jeg overtog Instituttet.

Det er en bevægelse væk fra pragmatisme, hvor alt, som fungerer, kan defineres som NLP og hen til en erkendelse og forståelse af, hvorfor nogle bestemte NLP teknikker fungerer her, men ikke nødvendigvis der. Mange andre steder præsenteres ”hvis noget ikke fungerer, så prøv bare noget andet” som en grundsætning i NLP. På Dansk NLP Institut har vi bestræbt os på at finde grundlaget for, hvad og hvornår noget fungerer med afsæt i anerkendt teori.

Det er samtidig en bevægelse i retning af troværdig omgang med interventionsformer, som har rod i en forståelsesramme, der nyder almen anerkendelse i professionelle kredse.

Der er især én europæisk kollega, dr. Klaus Witt fra Hamburg, som har lagt mærke til denne hovedopgave og han har i det sidste halve år slidt med oversættelse og redigering med henblik på udgivelse på det tyske marked.

I hans forord til den kommende publikation giver han stor anerkendelse for det arbejde, som ligger til grund for beskrivelsen af NLPs natur, og hans anerkendelse forekommer mig at have betydning for de studerende på Dansk NLP Institut. Men også for potentielle studerende, som har svært ved at gennemskue de mange uddannelsestilbud.

Nu har vi i hvert fald fået ekstern dokumentation for, at det arbejde, vi udfører på Dansk NLP Institut, er seriøst, professionelt og anerkendelsesværdigt.

Se dette link: http://www.psymed-verlag.de/nlp-wissenschaftsprojekt/leseprobe/ 

Denne anerkendelse forpligter og derfor forestiller vi os naturligvis, at udviklingen af NLP som interventionsform fortsætter i de kommende år.

Når mennesker kommer i terapi eller til coaching, kommer de med deres køn og deres seksualitet som en væsentlig del af deres identitet. Hvor ofte inddrager du som terapeut eller coach spørgsmål om denne del af dine klienters virkelighed?

Når du sidder overfor en klient, tror du, hvis du ikke er bevidst om kønnets betydning, at du enten har den samme forståelse af kønsspecifikke temaer eller modsat en manglende forståelse af kønsspecifikke temaer foran dig.

Når sandheden skal frem, har NLP og mange andre psykologiske metoder ingen teorier om køn, ligesom der på andre psykologiske felter er mangler.

Freuds og andres erfaringer bygger f.eks. stort set kun på studier af kvinder foretaget af en mand.

Derfor kan den moderne psykologi lære en del af kønsforskningen og forhåbentlig integrere denne viden i psykoterapien eller coaching.

Kønsstudier er et kritisk universitetsfag, hvis sigte er at afdække og debattere uligheder og magtforhold, der udløses via kønsforståelser. Køn omfatter vel og mærke både mænd og kvinder og det heteroseksuelle forhold og kønsfortolkninger og kønsfremtoninger, der er præget af et brud med denne tradition, eksempelvis homoseksualitet, lesbisk seksualitet, queer og transseksualitet.  

Men kønsforståelse er meget mere end spørgsmål om seksualitet. Det er også spørgsmål om, hvordan vi kulturelt set fordeler opgaver og byrder imellem kønnene, og hvilke ´modeller af den kønnede verden´ som nyder størst anerkendelse i det praktiske arbejdsliv og i teoretiske studier, samt hvilke magtbalancer disse forhold manifesterer.

Kroppen formes ligeledes via en kulturel forståelse, der vekslende tillægger særlige forhold stor betydning. Det kan være biologiske forhold, en særlig måde kroppen skal se ud på, men også påklædning, bevægelser og tale.

Der kan ligge uudtalte kønsfortolkninger bag klienters oplevelse af mindeværd, skæve familiære forpligtelser og oplevelser af urimelige forhold på arbejdspladsen. Det er fortolkninger som både din klient og dennes omgivelser måske præger hverdagens vilkår med. Disse fortolkninger kan det være gavnligt at se nærmere på og udfordre: Hvem definerer hjemmets opgaver og ud fra hvilken kønsforståelse? Er der ´uligheds regimer´ på arbejdspladsen? Hvem går det ud over?

NLP har gode værktøjer til at afdække overbevisninger om køn. Det kræver imidlertid at terapeuten eller coachen er opmærksom og villig til at berøre dette område. Nogle er måske ikke fortrolige med sprogbrug og begreber indenfor dette emne. Så er det på tide at søge viden herom.

Et godt sted at få lidt indsigt er hjemmesiden www.kvinfo.dk. der er omfattende og meget informativ. Der er desuden et link til en biblioteksside med litteratur og tidsskrifter, der netop beskæftiger sig med køn. Et nordisk blad om kønsforhold tilbydes helt gratis på nettet: www.nikk.no  og den norske hjemmeside http://kilden.forskningsradet.no/  er en statslig informationsside om kønsforhold. Tilmeld dig evt. det danske informationsbrev om kønsforskning på koensforskning.soc.ku.dk. Der kommer jævnligt information om uddannelsesaktiviteter, konferencer mm.  Har du erfaringer med psykoterapeutisk arbejde, som relaterer sig til køn, så skriv gerne et indlæg eller kommentar til dette indlæg.Med venlig hilsen Bent HansenCand.psych.

Denne uges tekst skal blot være en opfordring til dig som læser til at komme med forslag til forbedringer og moderniseringer, som kan få den professionelle NLP bragt mere i fokus. Hvordan synliggør vi på Dansk NLP Institut, at vi har mere dybde og bredde end andre, som formidler NLP? Hvordan får vi frem, at vi ønsker at arbejde med NLP på et teoretisk fundament, som gør NLP mere troværdigt i brug? Hvordan dokumenterer vi, at vi er den forskel, der gør forskellen?

Dine kommentarer imødeses med stor interesse!

Mange hilsener

Bent

Jeg fik forleden en henvendelse fra en psykolog, som var interesseret i at undersøge mulighederne for at studere psykoterapi indenfor retningen NLP.  Jeg syntes, at hendes henvendelse var så interessant, at jeg tillader mig at bringe uddrag og svar på denne på denne plads. Hendes henvendelse så således ud:

“Kære Bent Hansen,

Jeg studerer p.t. i England (cand. psyk) og havde overvejet senere at tage den 4 årige NLP Psykoterapeut uddannelsen (eller lignende) i Danmark. Jeg har derfor også lavet lidt research omkring uddannelsen, så som at læse jeres beskrivelse etc., men har bl.a. også kikket kort på en Wiki beskrivelse (se link forneden), hvilket derefter fik mig til at tvivle lidt på om det nu også var vejen for mig, specielt idet jeg ønsker at være “på god fod” med Dansk Psykolog Forening. Nu ved jeg godt at en Wiki beskrivelse ikke på nogen måde er kontrolleret, og kan skrives af alle, så jeg skriver derfor til dig idet jeg godt kunne tænke mig at hører din kommentar til denne beskrivelse/vurdering af NLP uddannelsen. Ser frem til at hører nærmere.”
Mit svar blev således:

“Mange tak for din mail og interesse for NLP som metode.
Jeg skrev speciale sidste år om NLPs teoretiske baggrund og placering i den traditionelle psykologi. I mit arbejde med temaet dykkede jeg bl.a. ned i Dansk Psykolog Forenings behandling af NLP. Min konklusion blev, at foreningen hverken tager afstand fra eller giver tilslutning til NLP. Sammen med andre moderne psykologiske teoriers fremkomst forholder foreningen sig tilsyneladende afventende til fremkomst af eventuelle evidensbaserede data. Et udvalg har bl.a. understreget af NLP sammen med andre interessante metoder kunne være interessante at udforske mere, men at foreningens psykoterapeutiske udvalg ikke mener det er ulejligheden værd, i betragtning af, at der allerede findes virksomme metoder og at der er så mange interessante at vælge imellem. Det skærende punkt er det evidensbaserede, som er mangelfuldt. Dette gælder i øvrigt alle nyere metoder, som f. eks gestaltterapi, kropsterapi, mindfulness og den positive psykologi. Du kan imidlertid orientere dig mere om dette på www.eanlpt.org. Der findes også andre internationale evidensdatabaser for NLP, men jeg har ikke lige linkene her. Jeg er pt fungerende som psykolog i Nord Troms, Nordnorge på en børne og ungdoms psykiatrisk afdeling under helsevernet. Formålet med det er at skaffe mig praksis til en dansk autorisation.

Min største kritik i mit speciale går i virkeligheden ikke på NLP som metode, men snarere den ofte inkompetente måde, den bliver formidlet på mange steder. Her er der god grund til at have alarmklokkerne fremme. NLP er nemt at lære og kan i nogen sammenhæng formidles sådan, at virkelighedsfornemmelsen går tabt. Derfor er der mange inkompetente på markedet.
Hvis du er interesseret i at sætte dig lidt ind i NLPs metateoretiske ramme, kan du rekvirere mit speciale på Dansk NLP Institut. Jeg husker ikke lige, hvad det koster, men det er sat til kostpris + porto nlp@dansknlp.dk, hvis du er interesseret. Det vil i løbet af året blive udgivet på tysk og senere engelsk. Et forlag i Danmark overvejer udgivelse, men danske forlag er usikre på salgsprognoserne.
Jeg vil gerne understrege, at NLP efter min opfattelse ud fra en evidensbetragtning ikke er hverken værre eller bedre end andre terapiformer. Kriteriet for at vælge NLP som terapiform skal efter min opfattelse være, at man finder sig bedre tilrette i denne metode, at den tiltaler en bedre og at den er meget redskabsorienteret og målsøgende.

Hele evidensområdet undergår for tiden et voldsomt paradigmeskift. Fra at være interesseret i metodens effekt bevæger fokus sig over på effekten af udøvelsen af en metode. Der er nemlig større forskel på effekten af psykoterapi indenfor samme metode end på tværs af metoderne. Fokus bliver fremover sikkert: Hvad er en god psykoterapeut og ikke hvad er en god psykoterapeutisk metode.
Når du vælger psykoterapeutisk retning bør du sikre dig, at den uddannende institution er blevet evalueret tilfredsstillende efter de 12 tværministerielle kriterier. Det er Dansk NLP Institut blevet sidste år som den eneste NLP udbyder. Alternativt skal du gennemgå psykologforenings specialistuddannelse, men den er både langvarig og kostbar, hvis du ikke lige har en arbejdsgiver, der betaler.
Jeg håber, at mit svar blev tilfredsstillende og du er velkommen til at vende tilbage med tillægsspørgsmål. Jeg giver dig ret i at Wiki ikke er troværdig. Den giver allround viden men forfatterne er ikke altid lige lødige. I dette tilfælde er rigtig/sandt afhængigt af øjet, der ser.

Bent Hansen”

Når dette er sagt, må jeg dog fastholde, at den gamle 70′er holdning, som tog afstand fra videnskabelighed og teoridannelse, ikke holder længere. Arbejdsformen som psykoterapeut fra dengang må også revideres.

På Dansk NLP Institut har vi igennem de sidste 10 år anstrengt os meget i retning af at forme NLP som troværdig psykoterapi dels gennem underbygning med relevant teori, deltagelse i forskningsprojekter gennem EANLPt, og gennem lødig formidling af NLP som metode.
Dette arbejde fortsætter naturligvis og som det er sket for andre lidt ældre psykoterapeutiske retninger, vil NLP på et tidspunkt blive evalueret positivt.

Bent Hansen

Den Store Danske Encyclopædi (leksikon) er nu lagt ud på internettet til fri afbenyttelse. Som noget af det første søgte jeg på NLP. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det var deprimerende. Af copyrightmæssige grunde er det ikke tilladt at gengive artiklen her, så inden man læser videre, i dette indlæg, så gå til http://denstoredanske.dk - søg på NLP og læs, hvad man præsenterer brugerne og læserne for. 

Det er muligt at kommentere encyclopædiens artikler, og det har jeg gjort med nedenstående indlæg. Hvis andre læsere af denne blog har det på samme måde som jeg, efter at have læst artiklen, så kommentér den endelig.

“Encyklopædiens artikel om NLP bærer desværre præg af at være skrevet af en forfatter, der kun bygger sin viden på en meget gammel og forældet udgave af NLP – og tilmed øjensynligt hat læst om det i en dansk populær paperback-udgave. Repræsentationssystemer (sansning, modaliteter og submodaliteter), matching af modaliteter og især øjenbevægelser udgør en meget lille del af NLP’s metodik og grundlag.  Men selv om vi et øjeblik forholder os til dem, så er de underbygget, beskrevet og behandlet i mange andre psykologiske sammenhænge – f.eks. i forskning og viden om perceptionspsykologi og neuropsykologi (bl.a. spejlneuronernes funktion).

Artiklen efterlader det helt misvisende indtryk, at NLP er en overfladisk, ikke dokumenteret populær-psykologisk retning, der i virkeligheden ikke kan bruges til andet end lederkurser.

Lad mig så bare nævne, at Dansk NLP-Institut (København og Aarhus) i flere år har været medlem af – og anerkendt af - European Association for Psycotherapy (EAP), der fastsætter bl.a. kriterier for psykoterapi og uddannelse af psykoterapeuter. At samme institut i flere år har været medlem af Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark (SPUD) – på linje med institutioner, der uddanner gestaltterapeuter, kropsterapeuter, systemiske – og narrative terapeuter samt familieterapeuter. At Dansk NLP-Institut er evalueret og godkendt til uddannelse af psykoterapeuter efter ministerielle kvalitetskriterier, der bl.a. kræver at den terapeutiske retning er videnskabelig baseret. Og endelig at de psykoterapeuter, som uddannes på Dansk NLP-Institut (og p.t. kun dér) kan optages i Psykoterapeut Foreningen, som er en brancheorganisation for professionelt uddannede psykoterapeuter i Danmark.

Jeg kan tilføje, at mange psykologer og psykiatere uddanner sig i NLP-psykoterapi. Lederen af Dansk NLP-Institut – Bent Hansen – er cand.psych. Og f.eks. i Østrig er NLP-organisationen ledet af overlæge, dr.med. i psykiatri, Helmut Jelem og magister i psykologi, Peter Schütz – blot for at understrege, at helt fladpandet og populær-psykologisk kan NLP nok ikke være, hvis man dykker bare en lille smule længere ned i emnet, end forfatteren til Encyklopædiens artikel om emnet åbenbart har gjort.”

Mogens Gaardbo

Dansk NLP Institut ønsker med denne NLPblog at skabe debat og dialoger om NLP på et professionelt grundlag.

Vi vil fra tid til anden tilkendegive vore holdninger til de ting og de begivenheder, som kommer frem i tiden ligesom vi gerne vil vise vore holdninger til den måde, som NLP ofte praktiseres og formidles på.

Vi tager afstand fra den uprofessionelle anvendelse af NLP og er ofte uenige med den måde andre formidler NLP på. Vi har i meget lang tid vægtet den NLP’ske grundforudsætning om  forskellige landkort og respekt for de individuelle modeller af verden. Vi må imidlertid konstatere, at der findes mange skadevoldende udbydere, som præsenterer NLP i den mest primitive form, som tænkes kan, og det til skade for NLP’s renomé og omdømme.

Dansk NLP Institut deler langt hen ad vejen den kritik, som den professionelle verden ofte fremsætter mod ukritiske og udokumenterede påstande om effekten af NLP og søger selv at underbygge de teorier og metoder, som vi formidler, med evidensbaserede forskningsresultater.

Ofte er det dog sådan, at “eksperter” på det psykologiske felt udtaler sig om NLP uden at have sat sig grundigt ind i NLP som metode og det beklager vi naturligvis også.

Hvis du iøvrigt er interesseret i den traditionelle psykologi kan jeg anbefale min egen hjemmeside:

Bent Hansen og vælg Publikationer.

Vi håber, at denne blog vil kunne bidrage til en dialog på området og inviteter dig til at yde et bidrag til debatten, når du har noget væsentligt på hjertet.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Dansk NLP Institut