DanskNLP

For nylig læste jeg i et fagblad for zoneterapeuter en annonce og en omtale fra en af deres skoler - ’Lær coaching’ - og der blev så udbudt et kursus i coaching, strækkende sig over 2 weekends. Jeg har en personlig bekendt i kredsen af skoleledere (og det var - for god ordens skyld - ikke hans skole, der udbød kurset) - og jeg sagde så til ham, at jeg havde tænkt mig at udbyde et kursus, der skulle hedde ‘Lær Zoneterapi’ - og det skulle tilsvarende vare 2 weekends.

Der går også en gammel historie om nu afdøde kinoorgel-spiller og medarbejder i DR, Mogens Kilde (folk over 60 kan huske ham). Han skulle til Grønland og lave nogle radioreportager og fik så den strålende idé, at han da lige så godt også kunne lave en TV-udsendelse, nu han var der. Dengang blev TV-udsendelser ‘fra marken’ optaget på 16mm-film, så han gik ned til en af filmfotograferne og spurgte, om han ikke kunne låne et kamera og så få et par timers instruktion i at bruge det. “Jo”, lød svaret. “Hvis du så tilsvarende har et par timer til overs til at lære mig at spille kino-orgel!”.

Udbuddet af uddannelser i NLP er enormt, og det kan være svært for uddannelses- eller kursussøgende at finde ud af, hvor man går hen og hvor man får kvalitet for pengene. Desuden er NLP stadig så ny en retning indenfor kommunikation, coaching og psykoterapi, at der ikke rigtigt findes standarder for, hvad ‘rigtig’ NLP er - og om 2 weekend-kurser ikke kan være lige så godt som 4 års uddannelse.

Gælder det coaching, findes der efterhånden standarder for coachinguddannelser, der giver adgang til internationale certificeringer - uanset hvilken retning man vælger.

Tænker man i psykoterapi, så er valget fra 2008 blevet lidt lettere. En række uddannelsessteder er blevet evalueret efter retningslinier, som socialministeriet for et par år siden fastlagde for en forsvarlig psykoterapeutuddannelse. Kun et enkelt af af disse uddannelsesteder har NLP som psykoterapeutisk retning - Dansk NLP-Institut. Et andet kvalitetsparameter er, om en uddannelse giver adgang til medlemsskab af Psykoterapeut Foreningen - den faglige sammenslutning af professionelle psykoterapeuter. Også her er Dansk NLP-Institut indtil videre det eneste, der - med NLP som retning - giver adgang.

Hvad betyder så det for dem, der blot søger en grundlæggende uddannelse i NLP - og som ikke nødvendigvis har et mål om at blive coach eller psyoterapeut. Det betyder faktisk temmelig meget. Coachinguddannelsen på Dansk NLP-Institut er på 3 år, og psykoterapiuddannelsen er på 4 år (som er minimum for at blive evalueret og kvalificerende til Psykoterapeut Foreningen). Men de første to år af uddannelsen er fælles for de to retninger - og det er også de to år, som en grundlæggende NLP-uddannelse består af. Det betyder, at vælger man at studere NLP i et år eller to år på Dansk NLP-Instut, så får man altså en uddannelse, som dels er evalueret og dels giver adgang til videre studier, hvis man beslutter sig for det.

Det er vigtigt at kende forskel på et kursus over 2 weekends i coaching eller en 1-2 årig uddannelse i terapi - og så en evalueret, kvalitetsgodkendt uddannelse. Ligesom det også er vigtigt at kende forskel på ‘en hurtig indføring i kunsten at optage en film’ - og så en professionel uddannelse til filmfotograf.

Mogens Gaardbo

Vi har på Dansk NLP Institut afholdt eksamen for de coach- studerende i denne måned og vores erfaring med den ny karakterskala – 7 trins skalaen - er nedslående.
Vi NLP udøvere, der har kendskab til ankrede erfaringer, havde på forhånd uro i maven. Hvordan vil de ny tal blive modtaget, og hvordan vil en årelang erfaring med at tolke resultater og kompetence ud fra de ´gamle´ tal slå igennem i opfattelsen af de nye tal?
Der skulle på forhånd ikke megen fantasi til at forestille sig, at karakteren 7 vil være problematisk. Hvem synes at et 7 tal er et udtryk for en god karakter? Nej vel! Det ´gamle´ 7- tal blev nemlig givet med denne beskrivelse:
7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
Med akademisk snilde og administrativ elegance har undervisningsministeriet nu sørget for, at den karakter, der vil blive brugt allermest og givet til flest eksaminer er karakteren det ny 7-tal, som skal sidestilles med præstationer, der i det gamle system fik karakteren 8 og 9 og med denne beskrivelse:
9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel.
8: For den middelgode præstation
og som nu i den ny karakterskala dækker præstationer med denne beskrivelse:

Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med en del mangler.

Mon ikke det det vil tage nogle år førend de gamle generationer vænner sig til at tænke ok om det ny 7-tal.
I manglende lyst til at give en karakter med den grumsede beskrivelse har vi skelet til det nærmeste alternativ, nemlig karakteren 10, der gives med denne beskrivels

Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets/fagelementets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

Karaktergivningens problemer er åbenbare:

1) Er der andre end os der kan se, hvor langt der er imellem et nyt 7 tal og et nyt 10 tal - fra den ´gode´ til den ´fortrinlige´ præstation?
2) Det er fantasiløst at dreje gamle karaktererforståelser ind i en ny fortolkning uden at forudse, at 40 års erfaring med en karakter ikke lader sig fjerne med et ´Hårdersk´ vift med hånden.
3) Der er skabt et vakuum omkring karakteren 7 op til 10 og ned til 4, et tomrum, der gør det svært at foretage den kendte glidende graduering og sandsynligvis gør 7 tallet til kontainerkarakteren eller havregrødskarakteren, den karakter man som underviser giver for at slippe for yderligere tiltale, for det er jo sådan set bare - næsten - godt nok!
4) Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig at der på der ubevidste plan kan opstå en beslutning hos eksaminanden om ikke at yde sit bedste for ´det kan jo ikke ses alligevel´.
5) Kan man forestille sig en forvirring hos os arme stakler født før år 2000 som har lært at associere et 7 tal med det middelmådige? Og nu sætter vi så ind med den store 7 talt fest uden skelen til, at vi i generationer har vænnet os til, at et 7 tal bare ikke er helt godt nok.
6) Kan man forestille sig at også arbejdsgivere der fremover får ansøgninger fra kandidater, bachelorer og profesionsuddannede med gamle karakterer og nye karakterer kan have svært ved at forstå at en ny eksamen med et gennemsnit på 7 kan være ligeså god som en gammel eksamen med et gennemsnit på 9?

Til den nyligt overståede eksamen for vores nye kolleger var der naturligvis en almindelig spredning i karaktererne. Det er der altid. Det, der var nyt og urovækkende, var den voldsomme og meget skuffede reaktion på 7 tallet som sidste år ville have været et 8 tal eller et 9 tal. Det er ærgerligt, at en afslutning på en uddannelse, hvor eksaminanden leverer et rigtig godt stykke arbejde, bliver en skuffende og nedslående oplevelse blot fordi 7 tallet er en gammeldags humørslukker.
Vi får brug for at vænne os til den ny karakterskala.

undervisningsministeriet

NLP coach uddannelse 

Marianne Løffler