DanskNLP

Jeg havde for et par dage siden en psykoterpeutstuderende ved Dansk NLP-Institut i terapi. Vedkommende arbejder til daglig i en kommune og har med dysfunktionelle familier at gøre. Medarbejderne i funktionen er primært socialrådgivere og socialpædagoger, men i visse tilfælde kan en familie have brug for egentlig terapi (familieterapi eller individuel terapi). Så skal der aftales en tid med en af kommunens psykologer. Nu er sagen bare den, at der er mangel på psykologer i den pågældende kommune, og man har så valgt at lade en ikke-psykolog (uden terapeutisk uddannelse) tage nogle af de terapeutiske samtaler. Den studerende undrede sig naturligvis over, hvorfor man ikke brugte den af medarbejderne (vedkommende studerende), der trods alt har tre ud af fire års terapeutisk uddannelse. “Jeg må jo ikke give terapi” fremførte den studerende. Det fik mig til at reflektere over, hvornår man egentlig ‘giver terapi’. For den studerende lå skillelinien tydeligvis der, hvor man begynder at bruge de strukturerede NLP-metoder - ‘Visual Squash’, ‘Essensforvandling’, ‘Re-imprint’ o.s.v.

Der er - som jeg ser det - tre niveauer i en NLP-metode. Lidt ligesom når man skal tilberede en ret. Der er ‘effekten‘ (hvordan kommer dette til at smage - og i NLP; hvad regner vi med, at denne metode vil resultere i). Der er ‘strukturen‘ (hvordan tilbereder jeg retten? - hvad skal i, i hvilken rækkefølge, og varmes op hvormeget - og i NLP; hvad siger man og i hvilken rækkefølge’ - altså opskriften). Men så er der ‘funktionen‘ (hvorfor kommer der lige den smag og konsistents ud af det - og i NLP; hvad er det lige der sker, når jeg gør sådan og sådan? - hvorfor har det lige den og den virkning?).

Hvis man kender funktionen af at sammensætte bestemte krydderier og ingredieser på en bestemt måde, så kan jeg jo bruge denne viden i andre retter, hvor jeg vil have en bestemt virkning frem. Tilsvarende i NLP - hvis jeg kender funktionen af at få et menneske til at forestille sig noget, tænke noget, gøre noget på en bestemt måde, så kan jeg bruge denne viden i andre sammenhænge, bygget ind i andre metoder (metodekombination), eller - og nu kommer jeg til det - i en ganske almindelig samtale. Det er jo ikke forbudt, at føre en samtale med et andet menneske, hvor man i sin formulering af spørgsmål eller sine reflektioner, indbygger - i samtaleform - de ingredienser fra egentlige NLP-metoder, som man ved har en bestemt virkning.

Sokrates mente, at alle mennesker har svaret på sine problemer inde i sig selv. Men ind imellem, skal der en ydre dialog med et andet menneske til, for at få sat den indre dialog i gang, så man kan finde frem til svaret. Når man fører sådan en ydre dialog, og bruger elementer fra NLP-metoder bygget ind i samtalen - udøver man så terapi? Er det ikke netop styrken ved at være uddannet psykoterapeut, at man også - når man ikke ‘giver terapi’ - er langt mere bevidst om, hvordan ens kommunikation virker på andre mennesker og hvilke tanker et givent spørgsmål eller svar kan sætte i gang?

Min hovedopgave på psykologistudiet om det teoretiske grundlag for NLP, NLP Psykoterapi og NLP Coaching er reelt en opsummering af den retning, som Dansk NLP Institut har bevæget sig siden 1996, hvor jeg overtog Instituttet.

Det er en bevægelse væk fra pragmatisme, hvor alt, som fungerer, kan defineres som NLP og hen til en erkendelse og forståelse af, hvorfor nogle bestemte NLP teknikker fungerer her, men ikke nødvendigvis der. Mange andre steder præsenteres ”hvis noget ikke fungerer, så prøv bare noget andet” som en grundsætning i NLP. På Dansk NLP Institut har vi bestræbt os på at finde grundlaget for, hvad og hvornår noget fungerer med afsæt i anerkendt teori.

Det er samtidig en bevægelse i retning af troværdig omgang med interventionsformer, som har rod i en forståelsesramme, der nyder almen anerkendelse i professionelle kredse.

Der er især én europæisk kollega, dr. Klaus Witt fra Hamburg, som har lagt mærke til denne hovedopgave og han har i det sidste halve år slidt med oversættelse og redigering med henblik på udgivelse på det tyske marked.

I hans forord til den kommende publikation giver han stor anerkendelse for det arbejde, som ligger til grund for beskrivelsen af NLPs natur, og hans anerkendelse forekommer mig at have betydning for de studerende på Dansk NLP Institut. Men også for potentielle studerende, som har svært ved at gennemskue de mange uddannelsestilbud.

Nu har vi i hvert fald fået ekstern dokumentation for, at det arbejde, vi udfører på Dansk NLP Institut, er seriøst, professionelt og anerkendelsesværdigt.

Se dette link: http://www.psymed-verlag.de/nlp-wissenschaftsprojekt/leseprobe/ 

Denne anerkendelse forpligter og derfor forestiller vi os naturligvis, at udviklingen af NLP som interventionsform fortsætter i de kommende år.

Når mennesker kommer i terapi eller til coaching, kommer de med deres køn og deres seksualitet som en væsentlig del af deres identitet. Hvor ofte inddrager du som terapeut eller coach spørgsmål om denne del af dine klienters virkelighed?

Når du sidder overfor en klient, tror du, hvis du ikke er bevidst om kønnets betydning, at du enten har den samme forståelse af kønsspecifikke temaer eller modsat en manglende forståelse af kønsspecifikke temaer foran dig.

Når sandheden skal frem, har NLP og mange andre psykologiske metoder ingen teorier om køn, ligesom der på andre psykologiske felter er mangler.

Freuds og andres erfaringer bygger f.eks. stort set kun på studier af kvinder foretaget af en mand.

Derfor kan den moderne psykologi lære en del af kønsforskningen og forhåbentlig integrere denne viden i psykoterapien eller coaching.

Kønsstudier er et kritisk universitetsfag, hvis sigte er at afdække og debattere uligheder og magtforhold, der udløses via kønsforståelser. Køn omfatter vel og mærke både mænd og kvinder og det heteroseksuelle forhold og kønsfortolkninger og kønsfremtoninger, der er præget af et brud med denne tradition, eksempelvis homoseksualitet, lesbisk seksualitet, queer og transseksualitet.  

Men kønsforståelse er meget mere end spørgsmål om seksualitet. Det er også spørgsmål om, hvordan vi kulturelt set fordeler opgaver og byrder imellem kønnene, og hvilke ´modeller af den kønnede verden´ som nyder størst anerkendelse i det praktiske arbejdsliv og i teoretiske studier, samt hvilke magtbalancer disse forhold manifesterer.

Kroppen formes ligeledes via en kulturel forståelse, der vekslende tillægger særlige forhold stor betydning. Det kan være biologiske forhold, en særlig måde kroppen skal se ud på, men også påklædning, bevægelser og tale.

Der kan ligge uudtalte kønsfortolkninger bag klienters oplevelse af mindeværd, skæve familiære forpligtelser og oplevelser af urimelige forhold på arbejdspladsen. Det er fortolkninger som både din klient og dennes omgivelser måske præger hverdagens vilkår med. Disse fortolkninger kan det være gavnligt at se nærmere på og udfordre: Hvem definerer hjemmets opgaver og ud fra hvilken kønsforståelse? Er der ´uligheds regimer´ på arbejdspladsen? Hvem går det ud over?

NLP har gode værktøjer til at afdække overbevisninger om køn. Det kræver imidlertid at terapeuten eller coachen er opmærksom og villig til at berøre dette område. Nogle er måske ikke fortrolige med sprogbrug og begreber indenfor dette emne. Så er det på tide at søge viden herom.

Et godt sted at få lidt indsigt er hjemmesiden www.kvinfo.dk. der er omfattende og meget informativ. Der er desuden et link til en biblioteksside med litteratur og tidsskrifter, der netop beskæftiger sig med køn. Et nordisk blad om kønsforhold tilbydes helt gratis på nettet: www.nikk.no  og den norske hjemmeside http://kilden.forskningsradet.no/  er en statslig informationsside om kønsforhold. Tilmeld dig evt. det danske informationsbrev om kønsforskning på koensforskning.soc.ku.dk. Der kommer jævnligt information om uddannelsesaktiviteter, konferencer mm.  Har du erfaringer med psykoterapeutisk arbejde, som relaterer sig til køn, så skriv gerne et indlæg eller kommentar til dette indlæg.Med venlig hilsen Bent HansenCand.psych.

Denne uges tekst skal blot være en opfordring til dig som læser til at komme med forslag til forbedringer og moderniseringer, som kan få den professionelle NLP bragt mere i fokus. Hvordan synliggør vi på Dansk NLP Institut, at vi har mere dybde og bredde end andre, som formidler NLP? Hvordan får vi frem, at vi ønsker at arbejde med NLP på et teoretisk fundament, som gør NLP mere troværdigt i brug? Hvordan dokumenterer vi, at vi er den forskel, der gør forskellen?

Dine kommentarer imødeses med stor interesse!

Mange hilsener

Bent

I min praksis fra Norge har jeg fået tildelt ansvaret for et bestemt område kaldet Skjervøy. Det er den næststørste kommune i Nord Troms. Skjervøy er den kommune, der har det største antal henvisninger til BUP (Børne- og Ungdoms Psykiatrien). Det giver naturligvis anledning til mange refleksioner om årsagen hertil. Forholdet ville være helt oplagt som forskningsobjekt for mange akademiske discipliner: Psykologi, sociologi og antropologi for at nævne nogle få.

Skjervøy er et gammelt ø-samfund, som nu har haft broforbindelse i 10 år. Det er et udpræget fiskerisamfund og familier er sammensat på kryds og tværs. Det er ikke ualmindeligt, at ægteskaber indgås mellem søskendebørn.

I mange henvisninger herfra anfører børnene mobning som grund til psykiske problemer og det er normalt, at skolerne anfører i rapporter, at man ikke har kunnet konstatere mobning overfor barnet.

Dette rejser så spørgsmålet: Hvem afgør i grunden om mobning finder sted eller ej? Er det barnet selv, som oplever mobning, eller er det de miljømæssige observationer, som tillægges sandhedsværdi?

Svaret afhænger af hvem, der bliver spurgt.

Set fra et NLP perspektiv, må den, der oplever mobning, tages alvorligt, og behandlingen må tage udgangspunkt i barnets oplevelser af at blive mobbet. Andre perspektiver fører til, at når mobning ikke kan observeres udefra, eksisterer det ikke. Det der ikke er synligt, eksisterer ikke!

Der gøres ganske meget for at gribe ind i mobning, og der tages mange forebyggende tiltag i det norske skolevæsen, men tilgangen er desværre stort set kun den observerbare mobning og ikke den oplevelsesorienterede mobning.

Konsekvensen heraf bliver, at det er skolesystemet, som udøver kontrollen, og retten til at fastslå om mobning finder sted, og om der skal handles herpå bliver et systemisk anliggende. Individet kobles fra (underkendes), og systemet bevarer magten og kontrollen.

Mobning er en diskurs og er i sin grundstruktur systemisk. Den handler om kontrol og magt. Den indeholder altid relationelle aspekter og udføres med det formål at udøve magt. Der er altid et offer og en “bøddel” tilstede, når mobning finder sted. Som diskurs indikeres, at en person - ofte et barn - positionerer sig til en bestemt eller ubestemt krænkende oplevelse, som denne står magtesløs overfor. En anden eller andre har magten over personens selvværdsfølelse eller ret til et positivt tilhørsforhold til en gruppe.

Selvom oplevelsen af mobning er af interpersonel karakter, der involverer flere parter, kan tilstedeværelsen af mobning ikke diskuteres så længe, den findes som en oplevelse hos en, som føler sig som et offer, og derfor må den også håndteres som en individuel oplevelse.

Den synlige mobning er ikke særlig avanceret. Det er netop derfor den er synlig. Når denne primitive måde at styre et andet individ på tages i brug, kan der nemt sættes ind med forskellige tiltag som læring, sanktioner og regelfastsættelse.

Det er den avancerede og usynlige mobning, der er problemet og barometeret her kan kun være oplevelsesorienteret. Der kan naturligvis være tale om en misforståelse hos ofret, men netop oplevelsen af at blive mobbet, præger individet og kræver behandling og justering i relationer.

Den usynlige og avancerede mobning har som hovedstrategi, at den netop ikke skal kunne observeres af andre - især de voksne (eller af lederen). Den spiller derfor på elementer, som i særlig grad slår hårdt ned på offeret, som bliver forsvarsløs og endvidere fratages retten til hjælp fra systemet, der jo ikke tror på det ikke observerbare. Når en lærer er ”bøddel” fremtvinger det et krav om underkastelse, som barnet ikke selv kan se nogen vej ud af. 

Der er sjældent grund til at betvivle et offers udsagn om mobning, og det kræver altid indgriben enten i systemet eller i den enkeltes perception.

Mobning er i princippet et spørgsmål om, hvordan balancen imellem en gruppes interaktører opleves af den enkelte. 

Her bliver NLPs redskaber centrale som hjælpemidler. NLP er som bekendt velegnet til behandling af den enkeltes oplevelser af magtesløshed, men også systemets måde at organisere sig på i forhold til regler og legitime adfærdsformer samt sanktionsformer kan håndteres ved hjælp af NLPs måde at intervenere i systemer. 

En introduktion af NLP som kommunikationsform i skolerne og på virksomhederne ville gøre det meget nemmere at korrigere og justere den type adfærd, som indeholder mobning.

Det kunne være spændende at høre om andres erfaringer med mobning enten med udgangspunkt i  egne erfaringer, som behandler, lærergerning eller fra virksomheden. Jeg hører meget gerne, hvad du mener om temaet. 

Til efteråret har vi planlagt at afholde foredrag til lærerne på Skjervøy om mobning i skolerne. Her vil jeg kaste lys over mobning ved at bruge NLPs kommunikationsprincipper.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Jeg fik forleden en henvendelse fra en psykolog, som var interesseret i at undersøge mulighederne for at studere psykoterapi indenfor retningen NLP.  Jeg syntes, at hendes henvendelse var så interessant, at jeg tillader mig at bringe uddrag og svar på denne på denne plads. Hendes henvendelse så således ud:

“Kære Bent Hansen,

Jeg studerer p.t. i England (cand. psyk) og havde overvejet senere at tage den 4 årige NLP Psykoterapeut uddannelsen (eller lignende) i Danmark. Jeg har derfor også lavet lidt research omkring uddannelsen, så som at læse jeres beskrivelse etc., men har bl.a. også kikket kort på en Wiki beskrivelse (se link forneden), hvilket derefter fik mig til at tvivle lidt på om det nu også var vejen for mig, specielt idet jeg ønsker at være “på god fod” med Dansk Psykolog Forening. Nu ved jeg godt at en Wiki beskrivelse ikke på nogen måde er kontrolleret, og kan skrives af alle, så jeg skriver derfor til dig idet jeg godt kunne tænke mig at hører din kommentar til denne beskrivelse/vurdering af NLP uddannelsen. Ser frem til at hører nærmere.”
Mit svar blev således:

“Mange tak for din mail og interesse for NLP som metode.
Jeg skrev speciale sidste år om NLPs teoretiske baggrund og placering i den traditionelle psykologi. I mit arbejde med temaet dykkede jeg bl.a. ned i Dansk Psykolog Forenings behandling af NLP. Min konklusion blev, at foreningen hverken tager afstand fra eller giver tilslutning til NLP. Sammen med andre moderne psykologiske teoriers fremkomst forholder foreningen sig tilsyneladende afventende til fremkomst af eventuelle evidensbaserede data. Et udvalg har bl.a. understreget af NLP sammen med andre interessante metoder kunne være interessante at udforske mere, men at foreningens psykoterapeutiske udvalg ikke mener det er ulejligheden værd, i betragtning af, at der allerede findes virksomme metoder og at der er så mange interessante at vælge imellem. Det skærende punkt er det evidensbaserede, som er mangelfuldt. Dette gælder i øvrigt alle nyere metoder, som f. eks gestaltterapi, kropsterapi, mindfulness og den positive psykologi. Du kan imidlertid orientere dig mere om dette på www.eanlpt.org. Der findes også andre internationale evidensdatabaser for NLP, men jeg har ikke lige linkene her. Jeg er pt fungerende som psykolog i Nord Troms, Nordnorge på en børne og ungdoms psykiatrisk afdeling under helsevernet. Formålet med det er at skaffe mig praksis til en dansk autorisation.

Min største kritik i mit speciale går i virkeligheden ikke på NLP som metode, men snarere den ofte inkompetente måde, den bliver formidlet på mange steder. Her er der god grund til at have alarmklokkerne fremme. NLP er nemt at lære og kan i nogen sammenhæng formidles sådan, at virkelighedsfornemmelsen går tabt. Derfor er der mange inkompetente på markedet.
Hvis du er interesseret i at sætte dig lidt ind i NLPs metateoretiske ramme, kan du rekvirere mit speciale på Dansk NLP Institut. Jeg husker ikke lige, hvad det koster, men det er sat til kostpris + porto nlp@dansknlp.dk, hvis du er interesseret. Det vil i løbet af året blive udgivet på tysk og senere engelsk. Et forlag i Danmark overvejer udgivelse, men danske forlag er usikre på salgsprognoserne.
Jeg vil gerne understrege, at NLP efter min opfattelse ud fra en evidensbetragtning ikke er hverken værre eller bedre end andre terapiformer. Kriteriet for at vælge NLP som terapiform skal efter min opfattelse være, at man finder sig bedre tilrette i denne metode, at den tiltaler en bedre og at den er meget redskabsorienteret og målsøgende.

Hele evidensområdet undergår for tiden et voldsomt paradigmeskift. Fra at være interesseret i metodens effekt bevæger fokus sig over på effekten af udøvelsen af en metode. Der er nemlig større forskel på effekten af psykoterapi indenfor samme metode end på tværs af metoderne. Fokus bliver fremover sikkert: Hvad er en god psykoterapeut og ikke hvad er en god psykoterapeutisk metode.
Når du vælger psykoterapeutisk retning bør du sikre dig, at den uddannende institution er blevet evalueret tilfredsstillende efter de 12 tværministerielle kriterier. Det er Dansk NLP Institut blevet sidste år som den eneste NLP udbyder. Alternativt skal du gennemgå psykologforenings specialistuddannelse, men den er både langvarig og kostbar, hvis du ikke lige har en arbejdsgiver, der betaler.
Jeg håber, at mit svar blev tilfredsstillende og du er velkommen til at vende tilbage med tillægsspørgsmål. Jeg giver dig ret i at Wiki ikke er troværdig. Den giver allround viden men forfatterne er ikke altid lige lødige. I dette tilfælde er rigtig/sandt afhængigt af øjet, der ser.

Bent Hansen”

Når dette er sagt, må jeg dog fastholde, at den gamle 70′er holdning, som tog afstand fra videnskabelighed og teoridannelse, ikke holder længere. Arbejdsformen som psykoterapeut fra dengang må også revideres.

På Dansk NLP Institut har vi igennem de sidste 10 år anstrengt os meget i retning af at forme NLP som troværdig psykoterapi dels gennem underbygning med relevant teori, deltagelse i forskningsprojekter gennem EANLPt, og gennem lødig formidling af NLP som metode.
Dette arbejde fortsætter naturligvis og som det er sket for andre lidt ældre psykoterapeutiske retninger, vil NLP på et tidspunkt blive evalueret positivt.

Bent Hansen

Den Store Danske Encyclopædi (leksikon) er nu lagt ud på internettet til fri afbenyttelse. Som noget af det første søgte jeg på NLP. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det var deprimerende. Af copyrightmæssige grunde er det ikke tilladt at gengive artiklen her, så inden man læser videre, i dette indlæg, så gå til http://denstoredanske.dk - søg på NLP og læs, hvad man præsenterer brugerne og læserne for. 

Det er muligt at kommentere encyclopædiens artikler, og det har jeg gjort med nedenstående indlæg. Hvis andre læsere af denne blog har det på samme måde som jeg, efter at have læst artiklen, så kommentér den endelig.

“Encyklopædiens artikel om NLP bærer desværre præg af at være skrevet af en forfatter, der kun bygger sin viden på en meget gammel og forældet udgave af NLP – og tilmed øjensynligt hat læst om det i en dansk populær paperback-udgave. Repræsentationssystemer (sansning, modaliteter og submodaliteter), matching af modaliteter og især øjenbevægelser udgør en meget lille del af NLP’s metodik og grundlag.  Men selv om vi et øjeblik forholder os til dem, så er de underbygget, beskrevet og behandlet i mange andre psykologiske sammenhænge – f.eks. i forskning og viden om perceptionspsykologi og neuropsykologi (bl.a. spejlneuronernes funktion).

Artiklen efterlader det helt misvisende indtryk, at NLP er en overfladisk, ikke dokumenteret populær-psykologisk retning, der i virkeligheden ikke kan bruges til andet end lederkurser.

Lad mig så bare nævne, at Dansk NLP-Institut (København og Aarhus) i flere år har været medlem af – og anerkendt af - European Association for Psycotherapy (EAP), der fastsætter bl.a. kriterier for psykoterapi og uddannelse af psykoterapeuter. At samme institut i flere år har været medlem af Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark (SPUD) – på linje med institutioner, der uddanner gestaltterapeuter, kropsterapeuter, systemiske – og narrative terapeuter samt familieterapeuter. At Dansk NLP-Institut er evalueret og godkendt til uddannelse af psykoterapeuter efter ministerielle kvalitetskriterier, der bl.a. kræver at den terapeutiske retning er videnskabelig baseret. Og endelig at de psykoterapeuter, som uddannes på Dansk NLP-Institut (og p.t. kun dér) kan optages i Psykoterapeut Foreningen, som er en brancheorganisation for professionelt uddannede psykoterapeuter i Danmark.

Jeg kan tilføje, at mange psykologer og psykiatere uddanner sig i NLP-psykoterapi. Lederen af Dansk NLP-Institut – Bent Hansen – er cand.psych. Og f.eks. i Østrig er NLP-organisationen ledet af overlæge, dr.med. i psykiatri, Helmut Jelem og magister i psykologi, Peter Schütz – blot for at understrege, at helt fladpandet og populær-psykologisk kan NLP nok ikke være, hvis man dykker bare en lille smule længere ned i emnet, end forfatteren til Encyklopædiens artikel om emnet åbenbart har gjort.”

Mogens Gaardbo

Det er ved at gå op for de fleste, at økonomien ikke er, som den var, og at pengestrømmen ikke har helt så frit løb, som for bare et år siden. Ikke alene virksomhederne er tilbageholdende, men også i den private husholdning sættes mange ønsker på “stand by”. Frygten for om man overlever den økonomiske krise stiger og mange arbejdspladser opleves truede.

Menneskets hukommelse er kort og tidligere erfaringer gået i glemmebogen. Vi skal helt tilbage til midten af 80′erne for at finde en lignende situation.

I 80′erne gik det op for virksomhederne og medarbejdere, at når den økonomiske ressource ikke kunne levere varen, måtte de menneskelige ressourcer træde til.

På Dansk NLP Institut oplevede vi en stor tilgang at studerende, som rustede sig i krisen gennem efteruddannelse. Konkurrencen om arbejdspladser tog udgangspunkt i evnen til at kommunikere og skabe relationer og for mange var NLP et vigtigt redskab i kompetenceudviklingen.

Nu er vi så på vej derhen igen, hvor medarbejderne bliver målt på kommunikationsfærdigheder og evnen til at skabe kontakt og tillid til kollegaer, medarbejdere, ledelse og kunder, og det er interessant at se, hvordan virksomhederne og medarbejderne vil reagere på de udfordringer, som nu er en del af virkeligheden.

Hertil kommer, at kriseramte medarbejdere, udsat for afskedigelser eller trusler herom, har brug for kvalificerede samtaler med en ressourceperson, som kan hjælpe den enkelte på vej igen. Hjælpe den enkelte med at sætte en ny tidssvarende dagsorden og bearbejde følgerne af den aktuelle situation.

NLP indeholder kommunikative værktøjer, som styrker den enkeltes selvbevidsthed og afklaringsevne, og som ruster den enkeltes afsæt til forandringer, der er i overensstemmelse med de nye krav fra omgivelserne.

NLP indeholder endvidere redskaber, der gør den enkelte i stand til at skabe endnu bedre kontakt og tillid, som er en forudsætning for at skabe motivation til forandring.

NLP hjælper den enkelte til at blive klar og tydelig og få budskabet frem ligesom der er stærke elementer i NLP, som bidrager til afdækning af de virkelige behov og eventuelle konflikter.

Når en virksomhed eller medarbejder skal vælge uddannelsessted har det afgørende betydning, at læringsbehovet indfries i det kompetente felt af NLP uddannelser. NLP kurser er i mange år blevet udbudt uden at den fornødne kompetence har været til stede. 

Dansk NLP Institut har eksisteret siden 1989 og igennem årene tilstræbt at indpasse NLP kompetencerne i den danske kultur og den psykologiske ramme.

På Dansk NLP Institut formidles NLP således på et evidensbaseret grundlag og med stor erfaringsbaseret kompetence. Såvel erhvervslivet som psykoterapifeltet kan derfor med sikkerhed vide, at de formidlede uddannelser har den tyngde og seriøsitet, som gør NLPs redskaber troværdige og effektive.

Det bliver spændende at se, hvornår virksomhederne og enkeltpersonerne når frem til den erkendelse, at en af vejene ud af krisen er deltagelse i en velunderbygget NLP uddannelse på professionelt grundlag.

Dansk NLP Institut står klar til at modtage og vil indfri de ønskede aktuelle behov.

Med venlig hilsen

Bent Hansen 

For nylig læste jeg i et fagblad for zoneterapeuter en annonce og en omtale fra en af deres skoler - ’Lær coaching’ - og der blev så udbudt et kursus i coaching, strækkende sig over 2 weekends. Jeg har en personlig bekendt i kredsen af skoleledere (og det var - for god ordens skyld - ikke hans skole, der udbød kurset) - og jeg sagde så til ham, at jeg havde tænkt mig at udbyde et kursus, der skulle hedde ‘Lær Zoneterapi’ - og det skulle tilsvarende vare 2 weekends.

Der går også en gammel historie om nu afdøde kinoorgel-spiller og medarbejder i DR, Mogens Kilde (folk over 60 kan huske ham). Han skulle til Grønland og lave nogle radioreportager og fik så den strålende idé, at han da lige så godt også kunne lave en TV-udsendelse, nu han var der. Dengang blev TV-udsendelser ‘fra marken’ optaget på 16mm-film, så han gik ned til en af filmfotograferne og spurgte, om han ikke kunne låne et kamera og så få et par timers instruktion i at bruge det. “Jo”, lød svaret. “Hvis du så tilsvarende har et par timer til overs til at lære mig at spille kino-orgel!”.

Udbuddet af uddannelser i NLP er enormt, og det kan være svært for uddannelses- eller kursussøgende at finde ud af, hvor man går hen og hvor man får kvalitet for pengene. Desuden er NLP stadig så ny en retning indenfor kommunikation, coaching og psykoterapi, at der ikke rigtigt findes standarder for, hvad ‘rigtig’ NLP er - og om 2 weekend-kurser ikke kan være lige så godt som 4 års uddannelse.

Gælder det coaching, findes der efterhånden standarder for coachinguddannelser, der giver adgang til internationale certificeringer - uanset hvilken retning man vælger.

Tænker man i psykoterapi, så er valget fra 2008 blevet lidt lettere. En række uddannelsessteder er blevet evalueret efter retningslinier, som socialministeriet for et par år siden fastlagde for en forsvarlig psykoterapeutuddannelse. Kun et enkelt af af disse uddannelsesteder har NLP som psykoterapeutisk retning - Dansk NLP-Institut. Et andet kvalitetsparameter er, om en uddannelse giver adgang til medlemsskab af Psykoterapeut Foreningen - den faglige sammenslutning af professionelle psykoterapeuter. Også her er Dansk NLP-Institut indtil videre det eneste, der - med NLP som retning - giver adgang.

Hvad betyder så det for dem, der blot søger en grundlæggende uddannelse i NLP - og som ikke nødvendigvis har et mål om at blive coach eller psyoterapeut. Det betyder faktisk temmelig meget. Coachinguddannelsen på Dansk NLP-Institut er på 3 år, og psykoterapiuddannelsen er på 4 år (som er minimum for at blive evalueret og kvalificerende til Psykoterapeut Foreningen). Men de første to år af uddannelsen er fælles for de to retninger - og det er også de to år, som en grundlæggende NLP-uddannelse består af. Det betyder, at vælger man at studere NLP i et år eller to år på Dansk NLP-Instut, så får man altså en uddannelse, som dels er evalueret og dels giver adgang til videre studier, hvis man beslutter sig for det.

Det er vigtigt at kende forskel på et kursus over 2 weekends i coaching eller en 1-2 årig uddannelse i terapi - og så en evalueret, kvalitetsgodkendt uddannelse. Ligesom det også er vigtigt at kende forskel på ‘en hurtig indføring i kunsten at optage en film’ - og så en professionel uddannelse til filmfotograf.

Mogens Gaardbo

Jeg har nu været i psykologpraksis i helsecenter Nord-Troms i 2 uger og er i fuld gang med oplæring i traditionelt psykologarbejde i en BUP (børne og ungdoms psykiatri). Opgaverne har to hovedkategorier:

1. Udredning

2. Intervention

Udredningerne baserer sig på diverse generelle men også specifikke tests, selvrapporteringer og observationer samt samtaler med professionelle nøglepersoner i klientens miljø. Der er tale om standardiserede velkendte tests samt tests, som knytter sig til klientens angivne problemstilling. Klientens skolekontakt og sundhedspersonale bedes ofte om at give et indtryk af deres oplevelser med klientens adfærd og det er ofte herfra, at henvisningerne kommer.

Udredningerne indeholder også samtaler med klienten - ofte gennem leg - og observationer af samspil med forældre og andre voksne. Det er f.eks. nødvendigt at kortlægge klientens sygdomshistorie (anamnese), familiehistorie (genogram) og relationer (sociogram) for at få et mere retvisende billede af klientens samlede og ofte komplekse situation.

Resultatet af de gennemførte tests, observationer og samtaler munder ud i en samlet vurdering af klienten, og det vurderes, om klienten har ret til en behandling. I denne vurdering indgår en diagnose af klientens problemstillinger samt en behandlingsplan.

På mange måder kommer den omfattende udredning til at indgå i en begyndende behandling. Igennem samtaler med klienten skabes allerede en relation, kontakt og tillid, som kan videreføres i behandlingen og der etableres et samarbejde med forældrene, som kan iværksætte relevante forandringer i barnets miljø med det samme.

En udredning er særdeles relevant ved sværere psykiske lidelser, som f.eks depressioner, spiseforstyrrelser, ADHD, PTSD, personlighedsforstyrrelser og ikke mindst ved traumebehandling. En udredning kan i et godt samarbejde med klienten strække sig fra den første session til de følgende 4 og giver et væsentligt mere solidt grundlag for den efterfølgende intervention.

Interventionen bygger på den udarbejdede udredning, hvor det bl.a. også vurderes, hvilke behandlingstiltag og terapiform, der er brug for i den konkrete situation. I ADHD tilfælde vurderes også, om der er brug for medicinering og her inddrages en børnepsykiater. I interventionen er der mulighed for at flere elementer kan få lov til at spille sammen. Ofte er der knyttet en klinisk pædagog, som kan fokusere på indlæringsvanskeligheder eller introduktion til nye adfærdsmønstre. En klinisk pædagog er ofte en lærer, som har taget en klinisk efteruddannelse. Nu er det muligt at studere til klinisk pædagog på universitært niveau.

Da der er tale om børn og unge med mange forskellige diagnoser, er der også tale om mange forskellige behandlingsformer, hvor alle relevante ressourcepersoner søges inddraget.

Der er således tale om et omfattende udredningsarbejde og interventionen udføres af et team, som varierer i størrelse.

Set fra et NLP perspektiv fremstår udredningerne som en markant anderledes måde at gå til sagen på. I NLPs stenalder mente man, at denne aktivitet var spild af gode kræfter. Man overså således, at udredningen faktisk er starten på en behandling og at dens formål er at fremskaffe informationer, som gør interventionen mere effektiv og præcis. Heller ikke begrebet komorbiditet indgår i de tidligere NLP tilgange til behandling af psykisk syge.

Komorbiditet betyder, at der er andre sammenhænge i den angivne sygdoms- eller adfærdskategori, som i sig selv udgør et problem og som indgår i det samlede problembillede. En anoreksi kan f.eks have en sammenhæng med depression eller personlighedsforstyrrelse.

En NLP psykoterapeut vil traditionelt gå til direkte behandling af den angivne problemstilling uden tanke for en eventuel komorbiditet og efterfølgende heller ikke forstå, hvorfor teknikken dog ikke virker. Det meget snævre symptomperspektiv, som ofte ses i anvendt NLP psykoterapi kan således bredes ud gennem en udredning inden egentlig intervention.

En anden fordel er, at interventionen efter en udredning bygger på væsentlig mere solide elementer og der kan skabes en egentlig strategi for behandlingen.

Det er i hele forløbet væsentligt at dele informationer med klienten og at være åben om psykoterapeutens overvejelser.

I vores stræben for yderligere anerkendelse af NLP som en troværdig og effektiv behandlingsmetode må vi overveje at inddrage udredningsfænomenet mere. Det er således ikke tilstrækkeligt at belave sig alene på NØGLE-arbejdet. Dette giver kun en smal information om klientens problem. Vi må som et minimum kortlægge komorbiditet, anamnese, genogram og sociogram.

Det må naturligvis til stadighed vurderes, hvor omfattende en udredning skal være og dette skal også sættes i forhold til problemtype, kontekst samt klientens villighed til at få dybde i udviklingsprocessen.

Venligst til inspiration! 

Bent Hansen